Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
for ikke at tale om den længe vilkaarlige og höjst ufuldstændige
30 ordning af efterlönsvæsenet. Man kan derfor egenlig ikke undre
sig, om mange af dem, så vei som vistnok af embedsmændene i
31 det hele, viste sig altfor lidet utilgængelige for »skæuk og gave«;
eller om de, ude af stand til lige omhyggelig at varetage alle
deres forretninger, hvis mængde og mangfoldighed voksede i
tidernes lob og med rets- og politikredsenes forstörrelse, forledtes til
snarest at lade det gå ud over de mest brødløse og ikke mindst
besværlige af disse, hvortil man må henregne krigen mod løs-
dagbog s. 101) ved åbet brev m. m. af ’j’ 1688 p&budne sammenlægning
af en del jyske retsembeder, hvorved man fandt lejlighed til at „kassere"
adskillige herreds- og birkefogder, afhjalp så lidt „herredsbetjæntenes"
klager over utilstrækkeligt udkomme, at regeringen ved resk. ’T’ og V
1737 måtte gå videre i samme retning. (Den ved kngl. resol. af J 1720
birkedommerne i „regiment-distrikterne" tillagte forhöjelse af 20 rigsd.
årl. m. m. var kun erstatning for bristende sportler.)
30. Tildelingen af efterlön var en ren nådessag. I det som
„pensioner og benådninger" 1691 bevilgede (Riegels 581 ff.) findes kun enkelte
poster til afg&ede embeds- eller bestillingsmænd, deres enker eller börn.
Kra 1712 åbnedes der gamle „fast udlevede" betjænte, deres trængende
enker og umyndige börn udsigt til understøttelse af postkassens overskud
(fo. V d. &.); et håb, hvorved man søgte at ægge embedsmændenes
nidkærhed, men hvis opfyldelse sattes i furhold til postkassens ævne (fo ||
1727) og siden væsenlig betingedes af indskud i en af enkekasserne (fo.
’t’ 1745), hvori indtrædelsen fra først af (1736) havde været frivillig og
begrænset. — 1735 ernærede en afgået byfoged i Mariager sig som farver
der i byen (Htibertz 3, 218).
31. Embedsstandens mangel på tinfølelse i denne henseende törman
ikke nægte over l’or regeringens idelige advarsler og trusler (’j0 1676, få
1700 og senere særlige forbud) og efter tidens lejlighed i det hele.
Betegnende er ikke alene de angivelser og tilståelser, som kom frem for
inkvisitions-kommissionen; men endnu mere den omstændighed, at selve
Deiihmann ikke var uskyldig (Af Bülows papirer ved L.Dåe s. 2 ff ), og
måske allermest det, at en på sin vis så grundhæderlig mand som Morten
Reenberg (død 1736) skrev et udførligt „betænkende, om nogen, når
han står i en herres tjæneste og har givet sin ed, bliver derfor en
menedere, når han sin herre uafvidende tager skæuk og gave". Afhandlingen,
der findes i Reenbergs håndskrevne levned af Fredrik Eriksen Monrad
(ny kngl. samlinger 2086 i 4) er også mærkelig som et tørste forsøg på
at rokke ved et punkt i embedseden. Af beta’nkningen, hvis forfatter
dulgte sit navn (han beråber sig et par gauge på hvad hans præst liar
sagt ham), tindes i det mindste 2 andre afskrifter, se Bruun I r. Rostgård
og hans samtid 1, 361.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
