Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
arbejdede på al komme dette nærmere. En jævn fremgang lader
sig heller ikke miskende, var man end ikke altid lige heldig i sine
velmente bestræbelser eller i valget af sine midler. Det kan
således ikke nægtes, at Kristian den sjæte fandt et ædlere udtryk
for sin mistillid til den daværende embedsstand og lagde en bedre
grundvold for fremtiden at bygge på i den under ham indførte
35 juridiske embedseksamen end ved beskikkelsen af sine stiftsfiskaler
(»landfiskaler«, som de snart findes kaldte), der bl. a. i smug skulde
se »de kongelige betjæntere«, liöje og låve, gejstlige og verdslige,
på fingrene; men hvis stilling til alle sider var uholdfast, og som
derfor gik ud af verden med deres ophavsmand, efter kun at have
ført ham dybere iud i en malstrøm af mistænksomhed og kryds-
36 forhor, der også vendte sig imod dem selv.
35. Fo. 1736, hvis 3die post § 1 dog noksom viser, hvorledes
man endnu måtte gå på akkord med de nedarvede forhold.
36. Patent 1737 og især fo. |> 1739 (% 3 og 7); jf. i fo. og |s
1741, J og fj 1743. Det förste stod til denne indretning, af hvilken Iver
Rosenkrantz var en erklæret modstander, synes udgået fra kongen selv,
se Møllers Mnemosyne 2, 279 fl’, og jf. kongens 73de brev til Schulin i
.,anhang" til 3die bind. En beslægtet tanke fremsætter 1730 J. Bille
(Danske samlinger 4,210), der allerede synes noget berørt af den
pietistiske rigorisme. Det er karakteristisk, at den samme prokurator Mattias
Brun, der J* 1739 udnævntes til tiskai i Viborg stift (Ekstraordinære
relationer d. å. s. 63), og på hvis ivrighed vi siden skal se prøver, 2 år
efter suspenderedes fra denne post ved et höjst unådigt reskript (stilet
til stiftbefalingsm. Gyldencrone) af ‡„ 1741, fordi hans egen interesse
som sagfører for en godsejer var kommen i strid med hans formentlige
embedspligt mod kongen, der havde taget sig af godsejerens bønder, se
J. t. XXVIII, 410 f. Af samme bind, 382 tf. jf. 416 f. får vi en
forestilling om de fortrædelige sammenstød med landets borgere (i dette tilfælde
en københavnsk købmand), hvortil liskalens tvetydige stilling gav rigelig
anledning. Landfiskalernes korte og tornefulde, men lærerige livsvandring
fortjænte en særlig beskrivelse efter kilderne. Nær ligger en delvis
sammenstilling med generalprokurørens opgave, således som deune er udtrykt i
§ 2 (om tilsyn med embedsmændene — i bægge riger, til sidst også i
„fyrstendommene og grevskaberne" 1) af instrukserne, 3 i tallet, fra Fredrik
d. Ides tid. Se navnlig den yngste, for Kasper Bartholin, af j 1719
(instruktionsbog nr. 2 bl. 112 ff.), „modereret" ved kongebrev af J* s. å. (S.
t. LX1I, 63 f.), hvorved denne § fik samme indhold som i den næste
bekendte instruks af i« 1753 (hos Fogtman).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
