- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
38

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

w

Fra mændene vender jeg mig til indretningerne. En
fremstilling af vore tvangs- og straffeanstalters historie, set i
sit forhold til lovgivningen, til tidsånden og til de givne tilstande,
vilde have sin flersidige interesse. Her må jeg indskrænke mig 37
til at antyde grundtrækkene af en enkelt rækkefølges fysiognomi
og karakter. Først dog et par bemærkninger, der yderligere vil
kunne forklare, hvor naturligt det gik til, at vi blev drevne ind
på den ved tugt- og arbejdshusene betegnede vej. Ti, som ved
ethvert större vendepunkt i vore stats- og samfundsforholds
udvik-liug, lå betingelsen for: muligheden og nødvendigheden af, at en
forandring kunde og måtte indtræde, i de inden til givne
forudsætninger, medens retningen, hvori den kom til at gå, var os
anvist uden fra.

I al politiforskrift råder nogen vilkårlighed, ved hvis
bedöm-melse for en henrunden tids vedkommende det vilde være ubilligt
at bruge nutidens opfattelse af menneskets ret og personens frihed
til målestok. For det 16de hundredårs anskuelser lå det nær at
sammenstille Taterne med »andre fredløse folk«. Når det findes
foreskrevet, at genstridige »stådere og tryglere« skulde »stubes af
byen (eller herredet) med ris«, så stemmer dette kun altfor godt 38
med den i datidens sæder og rettergang herskende råhed. Og når
det findes endog privatmænd tilladt at anholde omstrejfere og tvinge
dem til at arbejde for sig, må det nærmest forstås som et forseg 39
på at gore den personlige egennytte interesseret i lovbudets
efterlevelse. Det er Kristian den fjærdes fortjæneste i sin lovgivning
udtrykkelig at lnve hævdet »lediggængeres« og »losegængeres« ret

37. Noget, men langt fra tilstrækkeligt, stof findes samlet af Larsen
i I, 1, 511 ff.

38. Reces 1537 § 16 (i reces 1558 § 62 forandret til „en tilbørlig
straf"); om fattigfo. 1587 se neden for i § 2. Lignende medfart fik første
gang anholdte løsagtige kvinder: kongebrev fra 1574 i Aktstykker til
Helsingørs historie s. 57 f. (vod Årsberetn. fra gehejmearkivet 3die bind).
Om tidens præg i det hele Larsen 1, 1, 509.

39. Reces 1558 § 62: „og skal hver mand [som eksempler nævnes
lensmændene, adelen og købstedma^nd] være frit fore dennom (de karske
og føre stådere og tiggere) at annamme og fange dennom og holde
dennom til at arbejde og trælle". Sml. endnu, foruden i det åbne brev
1584 om Tatere i Norge (neden lor § 6 anm. 25) og til dels slutning af
lo. for Norge J’ 1636, fattigfo. g 1683 § 17 slutn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free