- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
42

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

et börnehus, der pi, en gang skulde fremme håndværksdygtighedeu
og vænne ungdommen fra lediggang. Ved kongebrev af 10de sept.
d. å. pålagdes det 13 lensmænd i Sæland (og Mon) inden sante
Nikolai dag (6te decemb.) først kommendes fra deres len at lade
fremføre »til tugthuset« i København i alt 50 sunde og raske
pigebörn, 10 til 14 år gammel, »af di, som ellers gik at tigge«
eller hvis forældre ikke var i stand til dennem at underholde eller
noget at lade lære, hvoraf de i fremtiden kunde leve. Disse pige- 55
börn har uden tvivl hort til bornehusets første besætning; ti mod
årets slutning udkastedes en plan (»ordinans«) for bægge huses
fellesdrift. 56

Da börnehuset nærmest fik betydning for købstæderne, omtales 57

berg, Gebhardi o. fl.) er der næppe grund til at tvivle. (I begynd, af fo.
ft 1622 siger kongen biot, at han „nogen tid forleden" har „anrettet" et
börnehus i København). 1617 (Schlegels Geseh. der Könige v. Dünem.

2, 73 og andre efter den) synes fremkommet ved Pontoppidans Annal,
eccl. 3, 706 (hvorfra trykfejlen 1616 er gået over i Thurahs Ilafn. hod. s.
311), hvor vei Pontoppidan selv (Orig. Hafn. s. 333) har 1639 efter Slange
(s. 981), hvis fejltagelse er håndgribelig. — Wolfs beretning (Encom.
regni Daniæ 1654 s. 371), at tugthuset „allerførst" lå udi Farvegaden
ved Vestervold, synes at være forblanding med et andet fabrikanlæg.
At bygningerne ved Helligåndskirken udvidedes (forfleredes) i anledning
af börneliuscts tilföjelse, tör vei sluttes af et brev til Aksel Arenfeld af

1623 (S. t. XXII, 222), hvori tales om „det ny hus ud til
Løve-stræden".

55. S. t. XXI, 591 b.

56. „Forordning, hvorefter vor rentemester, Kristoffer Urne,uden
nogen forsömmelsc herefter udi borne- og tugthuset udi vor købsted
København skal lade forholde" (S. r. 17, 201 ff.). Den og den
tilhørende spiseordning (gentagen 1639, aftrykt hos Arent Berntsen s. 574 fl’.)
er kun undertegnet „Hafniæ den — 1621" med datoen blank. Efter
stedet, hvorpå afskriften står, er planen snarest fra december („Ilte
av-gust" hører andetsteds hen; 1521 er blevet stående trykfejl i
Statshåndbogen). I følge velvillig meddelelse findes originalen ikke i kongerigets
(indenrigsministeriets: rentekammerets) arkiv.

57. Se i breve af 1623 (hvorved anordnes en kollekt årlig for
börnehuset, jf. Illibertz Århus 2, 46 f.) til universitetet, alle bisper og
borgemester og råd udi alle købstæder udi Danmark og Norge: „vi have
ladet alle vegne udi købstæderne optage fattige og faderløse börn" (S. t.
XXII, 234 f.). 1626 fik Mogens Kås pålæg, når hannom tilskikkedes
nogen fattige bern fra Roskilde, dennom da i „tugthuset" at lade
annamme (S. t. XXIII, 162 a). f 1629 tillodes det at bringe 12 börn fra
hospitalet i Helsingør til „tugthuset" i København (S. t. XXIV, 217 b,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free