Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
smitten ikko lod sig holde ude. Medens man uden tvivl har gjort 65
sig overdrevne forvæntninger om arbejds-udbyttet, lob understadet til
sidst op til en for den tid betydelig sum. Måske gik også enkelte 66
misligheder i svang. Intet under derfor,- at »kongens sind faldt
derfra«, og at anstalten sygnede hen. Det sidste, jeg finder om
den i hans tid, er, at rentemesterne den 14de maj 1645 finge brev
om at tilholde »den forrige skriver i bornehuset« uden forhaliug 67
at gore sit regnskab klart. Efter Kristian den fjærdes dod blev
hans tugt- og börnehus aldeles opgivet. Den 24de juli 1649
bevilgede Fredrik den 3die efter ansogning af Københavns tvende
borgemestere, Hans Nickeisen og Hans Nansen, at de ved Joakim
Gerstorff [den gang statholder i København] måtte tå udvist »en
plads udi vort börnehus«, hvori de fremmede tiggere og andre, som
stærke vare, kunde indsætte og dennom med arbejde tvinge, —
»indtil anderledes derom forordnet vorder«. Næste år skal et par 68
af bygningerne være købte tilbage til Helligåndskirken; i øvrigt 69
daler for medicin o. desl. til folkene de 3 sidst nævnte steder) og en
betydelig årlig „genant" af fedevarer fra provianthnset (S. r. 20, 134 f.).
65- 1634 havde der været „infektion" i en del af „tugthuset" (S. t. XXV,
275 b, sml. 345 a). Skylden for dødeligheden blandt hornene kaster
kongen i sit brev til rentemesterne af jj 1636 over på den ulykkelige
læge (Nyerups Karakteristik s. XXIV, sml. Cold Lægevæsenet og lægerne
under Krist. d. 4des regering s. 71).
66. I>et, hvormed h. ni. „lider skade", angives i udgifts-overslaget
for 1642 (Budstikken 1823 sp. 619 f., Bruuns o. fl.s Danske saml. 6, 345)
til 8055j rdl. 15 sk., eller samme beløb som hos Durel (Suhms Samlinger
2, 3, 76); enten fordi denne sum har været stående, eller fordi Durel har
øst netop af denne kilde (sml. F. Hammerich Om folkemængden m. m.
særsk. aftr. s. 10 f.). — Efter tidens måde lik enkelte sælandske
lensmænd eller tolderne i Helsingør ordre at tilvejebringe visse af
„börne-husets" fornødenheder (lialm og langhalm; bøge- eller bygaske, polsk
sender- eller sønderaske); således 1635 (S. t. XXV, 460 a, 465 b, 466 a) og
1638 (S. t. XXVI, 355 a og b). Naturligvis var det rentekammeret, der
betalte (brev til rentemesterne af 1638 s. st. 306 b).
67. S. t. XXIX, 176 b; sml. Slanges Krist. d. 4de s. 981 Endnu
1642 ansattes en præst ved tugt- og bornehuset (Ny kirkehist. saml. 1,
508;; dets sidste læge se Cold. s. 70 og 76.
68. S. t. XXXI, 116 a.
69. Se den samtidige Wolf s. 372 f. Om stedforholdene og de
enkelte bygningers beliggenhed får man den tydeligste forestilling af det i
næste anm. nævnte skøde; sml. Arent Berntsen 1, 17 og Wolf s. 369.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
