Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
et, bugnede snart under antallet af sine ufrivillige beboere; hvilket 74
medførte den dobbelte ulempe, at »ærlige« og »uærlige« fanger
sammenblandedes, og at pengene, trods alle kongelige benådninger,
ikke vilde slå til. For at råde bod på disse misligheder gjorde direk- 75
tørerne over de fattiges væsen i Daumark tvende forslag: opførelse
af en ny bygning ved bornehuset og anlæg af »tugt- og
manufakturhuse« i provinserne. Det förste skete 1739; for at frem- 76
o. desl. (stederne hos Larsen 1, 1, 513); se end videre fattigfo. f. Kbhvn
f 1708 I § 1, 7 og 24 jf. resk. i’ (plakat ?s) 1728; fattigfo. for landet
1708§ 2(udenrigs tiggersker); resk. |> 1728(kagstrøgne og brændemærkede
kviuder), o. s. fr.
74. Efter den i næste anmærkn. nævnte fundats fra 1667 fandtes der
da „over 320 personer, som der holdtes til ærlige håndværker, at lære".
I følge resk. fT 1739 (Fogtm. 4, 1, 760) var lemmetallet da 387 (skönt
der kun var fond og rum til noget over 200); efter resk. S° 1745 hele
531 personer, hvoraf kun 183 inddömte, resten københavnske tiggere.
Sml. Den danske atlas 2, 206 og Thurahs Hafnia hod. 313 f.
Gennem resk. fJ 1740 søgte man at værge sig mod overfyldelse fra
provinserne.
75. Til benådningerne kan, skönt noget uegenlig, regnes kongens
forskrivning — mod udlevering af hans og hans faders gældsbreve — af
Js 1662 (S. r. 25, 264 ff., i udtog hos Fogtm.) til Københavns fattiges
direktorer af de ved præsternes gårdkøb indkomne summer (jf. Pontopp.
Annales 4, 493 f., Helvegs Kirkeliist. efter reform. 2den udg. 1, 448 f.;
Danske lov 2 — 12—4) m. m. — Til „det anordnede bornehus" var først
bevilget anlæget af en valkemølle udi Lyngby [jf. Nverups Fr. 3 s. 364
f.], hvilket 1665 forandredes til „på dr. lians Svanes gård Ebberød"
(S. r. 26, 68 b jf. 92 b). 1667 var ikke alene de til „di fattiges
börne-hus" bevilgede middeler samt anden de fattiges indkomst opbrugt, men
også nogle 1000 rigsdaler dertil på rente optagen. Kongen gav derfor
d. 29de april d. å. en „fundats anlangende adskilligt, som bornehuset i
Kristianshavn tillægges" (S. r. 26, 337 f., i udtog hos Fogtm.): indtægten
af de fattiges kirketavle i København, de fattiges andel af alle
konfiskationer, „en dags gevinst" om ugen, når komødier i Kbhvn holdtes,
foruden hvis enhver spektator godvilligen give vilde. 1664 havde kongen
bevilget og samtykt, at kapitulares udi Roskild måtte anrette et fattiges
bus der i byen og dertil bruge overskuddet af „de kirker, som endnu
vare uuder kapittels jurisdiktion" (S. r. 25, 480). Tilladelsen, der hidtil
ikke var benyttet, toges nu tilbage, og pengene overførtes til bornehuset
(snil. Beckers Samlinger 2, 278 og 283). Kristian den 5te, der selv gav
1200 rigsdaler årlig (jf. Riegels s. 525), forordnede ! 1697 „godvillige"
lialvårs-bidrag til borne- og pesthuset (der 1696 havde fået fælles
bestyrelse); o. s. fr.
76. Fogtman 4, 1, 760 og 774; Pontoppidan, der den gang selv var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
