Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
elske de sidste anordnedes samme år en kollekt ved buger og
kirkebækkener, og som statstilskud lovedes 20,000 rigsdaler til det
77 påtænkte tugthus for Jylland samt 4000 rigsdaler til det på Mon.
Med planens gennemforelse gik det temmelig rask. I Stege
valman allerede i færd med at indrette sig i den nedlagte
navigationsskoles lokale. I Viborg lagdes grundstenen til bygningen den
78 14de juli 1740 af bygnings-entrepenøren, justitsråd og borgemester,
landsdommer Dyssel. Endelig åbnedes anstalten i Odense, for
Fyn, Langeland og underliggende øer, den 28de avgust 1752 med
over 40 løsgængere og omløbende mennesker, ved en almindelig
79 inkvisition derudi indbragte.
80 I alt væsenligt var disse ny »tugt- og manufakturhuse« (eller
en af de fattiges direktører, i Danske atlas 2, 206 f.; Paludans Beskrivelse
over Møn 2, 356. Kongen (og grev Stolberg) fandt det desuden godt at
sprede manufakturerne, se det 173de brev til Sehulin i Mnemosyne 3die
bind. — Bornehuset styredes (1699—1781 isammen med Københavns
fattigvæsen, og var således kommet ind under hine direktørers overtilsyn
(instruks 1708 § 2; jf. instr. af samme dag for de kommitterede over de
fattiges væsen i København § 16)
77. Bevilgning {t 1739 jfrt med resk. J1 1740. De 20,000 rigsdaler
var efterstand af de penge, som den forrige siiftamt-skriver over Bergens
stift, Villem Ilansen, var bleven „kongen" skyldig, se indledning til de
neden for nævnte forenings-poster fra 1745 (hovedudgaven).
78. Københavns postrytter 1740 nr. 59. Aktstykker vedkommende
dets bygningshistorie i J. t. XXVIII.
79. Indledning til ekstensions-benådningen 1753. Oprettelsen var
bevilget ved kngl. resolution af j 1749. Under Kristian den 6te havde
man oprindelig tænkt på et nyt tugthus fælles for Sæland og Fyn.
80. Lignende tugt- og værkhuse oprettedes i Norge og i
hertugdømmerne. Det i Trondhjæm, der havde ligget øde siden den store
ildebrand 1681, genopførtes 1732 (se reBk. 5 d. å. og Johan Plate Det
trondhjemske wejsenhus, 1742, s. 32); det i Kristiania opførtes 1736-37
(Moe Beskr. over Kr. s. 37). Tugthuset i Gluckstadt (jf. Kr. 6tes 13de
brev til Sehulin) er fra 1739; et i Flensborg påtænkt blev
kommunalanstalt (Stemann Rechtsgeschichte 2, 348). — I Tyskland holdt
udviklingen sig naturligvis stadig et skridt forud; og det er klart, at vi endog
med hensyn til enkeltheder bar hentet vore forbilleder derfra, ht af de
bekendteste var det sachsiske „Zucht-, Armen- und Waysenhaus" i
Waldheim (stiftet 1716), hvor det, lra 1724 af, var tilladt at leje fangerne ud
som daglönnere (Wagnitz Ilistor. Nachricht. und Bemerkungen über die
merkwürdigsten Zuchthäuser in Deutschland I, 1791, s. 239); sml. fundats
for tncthuset i Viborg 1743 i kap. 4 § 2.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
