Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
»tugt- og spindehuse«, som de også findes kaldte i lovgivningen)
skårne over en og samme kam. Fyldigst og renest udtrykkes den
til grund liggende tanke i fundatsen for det senest indrettede. Alt
»uærligt« eller »infamt« var udelukket fra det; ti ingen måtte deri
antages, som enten for »tyveri eller anden skændig gærning« burde
straffes eller allerede var straffet, »i henseende, at denne indretning
alene sigtede til at hæmme det skadelige tiggeri og lediggang samt
at indskrænke og holde ryggesløse og selvrådige unge mennesker i
tvang og ave, og endeligen at forskaffe dem, som enten ikke vilde
eller andensteds ikke kunde få arbejde, lejlighed til at fortjæne 81
deres brød og underholding.« Lemmerne indtoges »ikke til
beskæmmelse, men til befordring, hvorpå når de viste kendelige
prøver, kunde de løslades og stilles på fri fod igen, uden at
sådant i nogen måde skulde eller burde komme dem til beskæmmelse
eller forklejnelse«. Men var stemplede forbrydere udelukkede, så
var det et yderst broget væv af »forseelser«, der gjorde folk modne
til optagelse, for hvilken rigtignok i de fleste tilfælde forudsattes
dom af hvert steds øvrighed (byfoged, herredsfoged eller
birkedommer), men efter en yderlig simpel og kortfattet rettergang. 82
Tugthus-befolkningen bestod af, eller skulde navnlig bestå af, »friske
og stærke« tiggere, svage omløbende fattige, uforligelige ægtefolk, 83
ulydige börn, opsætsige tjænestefolk og læredrenge (hvilke to sidste 84
81. Sådanne frivillige kunde nemlig f& arbejde mnd billig betaling i
tugthuset, hvor de frit måtte gå „ind og ud", kun at de deltog i
morgen-og aftenbönnen, m. m. (fundats § 17). 1 Viborg skulde de liave deres
egen „arbejdsstue" (fund. kap. 6 § 2).
82. Sml. fundats for tugthuset i Kristiania 3 kap. § 14; og, med
hensyn til senere foregiven misbrug, et reskript om det i \iborg al yy
1771, hvorved muliggjordes appel til overretten.
83. Den viborgske fundats nævner udtrykkelig løsgængere samt
fremmede og udenlandske tiggere.
84. I tugthuset på Møn (og på Kristianshavn) skulde der i følge
plakat £ 1741 (om hvis anledning se ved resk. 1740) være egne
„værelser" til sådanne börn. Jf. Werlauffs antegnelse til Holbergs
Kilderejsen 3-8. Dom blev ene gyldig også for dette tilfælde ved plakat |
1771. For tugthuset i Viborg gjaldt særegne regler: fundats kap. 2 § 4
jf. kaneelliskriv. f 1778. — Fn art modstykke til hin fri indsættelse
danner reskript f 1743, hvorved Bredo Munthe til Bækkeskov (i
Syd-sæland) fik overladt 10 navngivne i børnehuset alene for tiggeri indsatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
