Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
folkesproget, dels for at holde fremmede tiggere borte og holde
styr på stedets egne dels for på samtlige fattiges vegne at æske
3 almisse af tilrejsende.
1 den lange række bestemmelser fra 1537 til 1803 udpeger
jeg kun to af de mest fremspringende punkter: tiggerforordningerne
fra 1587 og 1708, for så vidt de vedrører landet.
Efter at Fredrik den anden gentagne gange til ingen nytte
4 havde indskærpet sin faders reces (af 1558) i dette stykke, befalede
han den 19de juni 1582 fem og tyve sine elskelige mænd og råd,
to eller tre i hvert stift eller land, at omdrage for at ransage og
overveje lejligheden og gore en ret og skikkelig forordning, hvorledes
med tiggerne kunde bedst forholdes, og siden på samme skik
forsende udi kougens kancelli en klar fortegnelse. Som vejledende
vink antydedes biot, at »udi nogre måde« kunde årsagen til
recessens og forordningernes misligholdelse ligge i, at udi en part
sogner vare tiggerne og tryglerne så mangfoldige, at de uden almuens
store besværinge ikke kunde der fødes og underholdes; hvorfor der
5 kunde blive tale om i så henseende at lægge to eller tre sogner til—
3. I Helsingør havdes en „stodderkonge" fra 1578: l’, mag. 3,2,203:
jf. hl. a. fra Århus 1653 (en „ståderdronning") hos Hiibertz 2, 190 og fra
Ålborg 1701 i Bircherods dagbøger, Molbechs udg. s. 464. Beskikkelsen
af „ståderfogder" (siden også kaldte „bettelfogder" eller „prakkerfogder"
efter tysk, til sidst „de fattiges fogder", „fattigfogder") befaledes i fo.
li 1587 og I 1683 kun for købstædernes vedkommende. I København
gjorde de tjæneste som et slags gadepoliti, se resk. {1 1695 (artikler for
oldermanden for de fattiges forstandere 1698 § 19), fo. } og J4 1697
o. s. fr. I følge resk. 11 1735 havde stiftbefalingsmanden og biBpen i
Sæland anset det for höjst fornøden, at på en del steder antoges en
fattiges foged; en sådan fandtes allerede i hvert sogn i Skippinge herred;
lian skulde daglig „spises" på omgang af gårdmændene i de enkelte
byer. Efter indstilling af direktørerne over de fattiges væsen befalede
kongen fT 1739 (Fogtm. 4, 1, 763), at der så vidt muligt skulde sættes
en i hvert landsogn: dertil kunde „den stærkeste al de fattige" bedst
bruges; de omløbende tiggere skulde han sa’tte i halsjærnet og nyde 4 sk.
for hver, men ellers ingen løn (da han jo selv tik af de fattiges
„forpfltg-ning"). To tii tre sogne kunde dog også slå sig sammen om en foged,
hvem der da skulde tillægges „noget vist" af herredskassen. Sml. ned. f.
§ 4 anm. 60.
4. F. e. i brev til alle lensmændene af {’ 1573: S. t. XII, 143.
5. Åbet brev af J’ 1582 i S. t."XV, 63 b. De udnævnte mand (2 for
henholdsvis Riber, Århus og Vendelbo, 3 tor Viborg „stigt"; 3 for Fyn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
