Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
som avledes af jorden. Hver fattig fik så »assigneret sine visse
mænd«, som enten ugenlig eller månedlig på en vis dag skulde
levere til ham den del, han var indskreven for. Vægrede nogen sig 9
ved til den bestemte tid at yde hvad han havde ladet sig tegne
for, blev hans navn fra prædikestolen »offenligen aflæst«, og hjalp
det ej, toges det ved udpantning. Proprietarierne, som havde
deres gårde i sognet, så vei som forpagtere, ridefogder og »andre
velhavende«, skulde anmodes om efter deres vilkår at betænke den
fattige med gaver i penge, der henlagdes i »en fattiges bøsse«.
Viste proprietarierne sig uvillige til at give det som ræsonnabelt
kunde være, vilde kongen det vide at remedere. Var et sogn for
lidet til at underholde alle sine fattige, måtte de overskydende
as-signeres på tilgrænsende byer af et större sogn, men skulde
forblive hvor de vare. Navnlig for at skaffe omløbere bort,
indrettedes i hvert herred en kasse ved små årlige bidrag af gårdmænd,
husfolk og tjænestekarle. »I særdeleshed skulde hver proprietarius,
enten han havde nogen herregård i herredet eller ikke, give efter
proportion til hans gods noget ræsonnabelt dertil, i henseende at
han, som var pligtig at lade bortføre dem, som fandtes på godset,
blev for en stor byrde og omkostning forskånet«.
Hvor lidet forberedt jordbunden, i det mindste på sine steder,
var til at optage den med varsom hånd nedlagte spire til et
fastere ordnet tvangs-fattigvæsen, fremgår bl. a. af, at Jörgen Bille
skildrer forordningens efterlevelse og overholdelse som »umulig«, og
selv gör et forslag, der i det væsenlige er en tilbagegang til den
ved forordningerne 1587 og 1683 hjæmlede tilstand. 10
9. Heraf udviklede sig bespisningen på omgang m. m. se resk. |8
1732; neden for § 5 anm. 168.
10. I forslag om Jyllands slette tilstands forbedring (ved O. Nielsen)
i Danske samlinger 4, 214 f. Feltråbet „manufakturer i købstæderne"
som universalmiddel mod fattigdommens udslæt også på landet har Bille
fået af Krist. d. 5te, se fo. | 1683 § 16 (jf. bl. a. hans „velmente
erindringer", ved Worsåe, i XVIII).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
