Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Desuden udstedtes stadig, efter omstændighederne af
øvrigheden eller af kongen, snart til indlændinge snart til udlændinge,
en art overordenlige tiggerbevilliuger eller særlige tryglebreve for
at hjælpe dem til rette, som ved »uforvarendes våde« eller
»overfaldendes ulykke« var komne i en mislig stilling. Det er navnlig
i tre klasser af tilfælde, jeg har fundet denne udvej, der let førte
på afveje, tagen i brug.
En undtagelse fra reglerne i tiggerforordningen 1587 göres
med dem, som havde fanget skade af ildebrand, skibbrud eller
11 kvægpest, hvilket det skulde være uforment at besøge godt folk
om hjælp og trøst. Hvis de ikke vilde udsætte sig for at straffes
som andre, der uden tilladelse gik om at tigge, måtte de dog,
foruden med tingsvidne, have forsynet sig med »breve og
bevis-ninge« — der ikke gjaldt længer end »på et års tid« — i
købstæderne af borgemester og rådmænd, på landet af herredsprovesten
og deres sognepræst. Fandtes nogen, som havde falske eller
selvgjorte breve, da skulde de derfore straftes »som andre falskener«.
»Efterdi det sig og kunde tildrage, at en part, som lidet eller
intet havde ved at hætte ("risikere), med fri villie lode deres huse
og bolige afbrænde, på det de deraf kunde fange årsage at
trygle og tigge, som tit og ofte sket var, da skulde
lensmanden lade rette over dennem, såfremt det skelligen bevises
kunde, uden al nåde« (soui over andre mordbrændere]. Disse
be-112 stemmelser gik ved forordningen om tiggeri af 5te maj 1683
uforandrede over i den ny lovperiode; kun at besøget udtrykkelig he-
11. „P& somme steder og fornemmelig i Ringsted herred" holdtes de
brandlidte dog endnu senere — i lighed med forskriften i Skånske 1.14,2ff. om
brænna’stul> (sml. brandstodbreve iD.l. 2—11—4)— inden for herredets
grænser, se Osterssön Vejles Glossar, jurid. 1652 s. 161. Af kongen
gaves særlige bevillinger også for de under denne klasse indbefattede
tilfælde. Præsten Hans Anderson til Hårlev og Himlingöje anvistes der
? 1650, i anledning af hans præstegårds brand, 2 rigsdaler af hver
kongens og kronens kirke i Sælands stift, som nogen forrad havde (S. r. 22,
419 sml. fo. {» 1664 § 1). I>en brandlidte muller i Stenholt lik j 1656
lov at sætte bækken for kirkedoren m. m. (S. r. 23, 854 a).
12. § 7 om købstæderne (jf. fattigfo. for disse af 1708 S 16) og§§
13-15 om landet. De øvrige tilsætninger er kun tydeliggørelser af den
ældre forordnings bud, således det oven for indskudte nm „mordbrændere";
desuden er „hætte" forvansket til „ha fte".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
