Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
grænsedes til godt tolk i samme stift. Til dels på grund af
assurancevæsenets utilstrækkelige udvikling og ringe benyttelse holdt
denne skik sig "ed magt til langt ind i det 19de hundredår, uagtet
reskriptet af 23de avgust 1745 med levende farver havde udmalet
dens slemme følger, som det søgte at modarbejde: mange
brandlidte bønder vænnedes til tiggerstaven og gjordes ved den lange
lediggang uskikkede til arbejde, eller også solgte de deres på
ulykken erhvervede tingsvidne til andre, der brugte det til skalke- 13
skjul; omlobstiden indskrænkedes derfor til et fjerdingår, og
om-lobskredsen til vedkommende amt. Siden indsnævredes bægge 14
end mere.
Af mindre udstrækning, men lige så betegnende for tiden, er
en anden art trygleri, der udviklede sig som følge af den
medfølelse for lidende trosfæller, som naturlig måtte vækkes ved
begivenhederne i Tyskland under Kristian den fjærde og som kraftig
næredes af denne konge. Ikke alene fandt mange i
trediveårskrigen fordrevne Tyskere en gæstfri modtagelse her i landet; men 15
også efter fredsslutningen viste vor regering sin interesse for pro-
13. Som eksempler på falske tingsvidner om overgået ildebrand se
resk. 1739 og 1741 i Fogtmans Alfab. register 1, 252 ff. Ved det
sidste hensattes brugeren i „livsvarigt jærn", og lige så hans medhjælper
i stedet for (efter lovens 6—18—6) at miste sin htijre hånd.
14. Til „de nærmeste sogne" i en vis tid efter amtmandens skön:
brandforsikringsanordn. for landet af |s 1792 § 19 slutn., der ikke
bortfaldt ved reglement for fattigv. på landet af | 1803 § 49 b, se
kancelli-skriv. af I8 1807; jf. resk. 1817 § 31. — Fra Mors klager Schade
1811 (s. 242) over fremmede tryglere: foregivne skibbrudne og rejsende
håndværkskarle.
15. Hver mands forpligtelse til i sin forbon at ihukomme alle
betrængte „synderlig dennem, som ere af samme religion og sande guds
dyrkelse med os" havde man ikke undladt at indskærpe i
bededagsfor-ordningen af f 1631: mærk også ned. for i anm. 29. Tyske flygtninge
bosatte sig i Næstved og Køge og flk 1639 deres egne prædikanter, se
II. Rørdam om de tyske menigheder i Danmark i det 17de hundredår
i Ny kirkehist. saml. 3die bind, (om den s. 207 omtalte
indsamling til fordrevne tyske lutherske præster se fremdeles i breve til
alle bisperne i Danmark, Norge og på Gulland og særbrev til Jæsper
Rasmussen Brochmand af f8 1639: S. t. XXVI, 376 f.); sml. Kr. d. 4des
skrivkalendere ved Molbech s. 59. Endnu 1663 tillodes det en forjaget
og blind præst, Weinberger, at sætte bækken for kirkedörene i
København og Kristianshavn (S. r. 25, 445 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
