Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
kraftig og gudfrygtig kouge som Kristian den fjærde intet
forsømte enten for at forebygge lignende rædselsoptrin i eftertiden,
s22 eller for at de ved denne og andre lejligheder fangne kunde løses,
at de »ikke skulde lades uuder Tyrkens tyranni og derover nægte
Kristum« I årene fra 1623 til 1639 udgik det ene kongebrev
efter det andet uin bidrag af kirkernes overskud og af hospitalernes
indkomme efter deres formue, så vei som om samling i skilling,
mark eller daler af hvad enhver efter ævne og egen gode villie
til fangernes ransoning vilde udgive, ved en kollektbog, hvormed
dertil af den gejstlige og verdslige øvrighed forordnede personer
skulde omgå bade i kobsta;derne og på landsbyerne, og hvori
standspersoner selv tegnede hvad de gav, medens for bønderne præsten
23 antegnede, hvad det hele sogn gav. Og om end fremgangen ikke
(oversat af islandsk på dansk, „trykt i dette år") af præsten på
Vest-mannøerne, Olaf Kgilsson, der blev frigiven, men skulde skafte 1200 „stüek
von achten" [1 st. v. a. sattes 1629 lig 5 mk. 11 sk.] for sin kone og
sine 2 små bom, og S 1628 havde foretræde for kongen i København.
-Hrev af .J 1630 til fogden Mads Kristensen på Færøerne i N. t. V, 96 med
bemærkning, at lignende breve udstedtes til Holger Rosenkrands på
Island (indført hos F. Jöuss. 3, 72 og i Ketilsons samling 2, 357 f.), til
Kristoffer Urne, statholder i Norge og embedsmand på Akershus, til Jæns
Juul på Bergenhus (medens det i brevet til Oluf Parszberiigli lades
uafgjort, om der fandtes Trondhja^ms-folk mellem fangerne) samf til Fredrik
Urne om Helsiugørs fanger.
22. Slange s. 615 jf. Garde Den dansk-norske sumagts historie 1861
s. 143, 145, 174. Af frygt for tyrkiske sørøvere eskorteredes
Islands-farerne endnu 1663 af 2 orlogsma>nd (Garde 243 (.).
23. Efter didhørende kongebreve lod der sig give en smuk lille
monografi over bestræbelserne for at få fangerne løskøbte. Se foruden
de for ved i anm. 20 og 21 anførte steder S. t. XXIII, 345 a, XXIV,
194 f., 429 b, XXV, 216 b, 308 a, 335 a, 338 f., 367, XXVI, 185 f., 306 a,
376 f.; J. t. IX, 267 f., 407 (., 462 f.; N’, t. V, 313 li, 317 a, 350 f., VI, 62,
244 a, 251 f., 316 f., 368, 384, 410 a (de Island vedkommende breve er
herefter trykte i Ketilsons samling 2den del, jf. F. Jonsson 3, 72 f. snil.
599 f. og s. 33). Beløbet af de frivillige bidrag er mig ikke bekendt,
(først henvendte man sig til vedkommende redere: 1655 i anledning af
nogle „nyligen" fra Bergen tilfangetagne skibsfolk). Af kirkernes forråd
pålagdes det f 1630 stiftsøvrighederne i Im-gfre riger at udskrive i tvende
terminer —men i al hemmelighed, så Tyrken ikke skulde få nvs derom og
sætte ransoningen des höjere — tilsammen 20,000 rigsdaler (11,000 af de
7 danske, 9000 af de 4 norske stifter), lleraf var fra Norge i april 1633
kun „leveret" 3793 rigsdaler; ligesom der endnu i febr. 1636 restede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
