Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stand til at forhindre, at jo mangen en dansk eller norsk undersåt
opsnappedes af korsarerne, f. e. på farten fra Lybæk eller Holland
til Lissabon; men i stedet for at tage sådanne den enkelte
rammende ulykker som et statsanliggende, lod man det under de
følgende konger være nok med at give hans nærmeste, mandlige eller
kvindelige, slægtning tilladelse til at sætte bækken for kirkedelene
eller til at besøge godt folk om hjælp og undsætning til hans
25 ransoning. Undertiden gav man samme bevilling til udlændinge,
eller til folk, der allerede var udslupne af fangenskabet. Men den
fristelse til at spekulere i mængdens godlidenhed og
kristenkær-lighed, som lå i hele denne fremgangsmåde, var for stærk, til at
den i længden skulde kunne modstås. Der udviklede sig deraf en
industri, hvori fremmede æventyrere spillede hovedrollen, og som til
sidst udskejede i den grad, at den blev genstand for statsmagtens
opmærksomlied. Ligesom regeringen derfor i begyndelsen af næste
hundredår igen tog ransoningen af danske og norske, »til Algier
eller andre steder i Tyrkiet« opbragte undersåtter i sin hånd, i
det den i København oprettede en stående kommission med dette
hverv og stillede forskellige, ved tvangspålæg eller frivillige ydelser
26 tilvejebragte, pengemidler til dens rådighed, således gik den i re-
solding til „enhver af det folk, som fra toget mod Tyrken did (til
Kbhvn) tilbage kommen var" (S. t. XXXV11, 225 b). J« 1687 gik
vice-ad-miral Giedde til Nordsøen med en eskadre for at holde de tyrkiske
kor-sarer borte fra kongens øer og T»nde: I.auerentzens Tage-register s. 215
jf. Garde s. 325 og 326.
25. En mængde eksempler har jeg ndtegnet af Sælandske registre
nr. 22 til 26 (1648-67). 1650 var det to Polakker, hvis fader og börn
var fangne udi Tyrkiet, og js 1651 en tredie, som derfra var „entlediget".
Koruden folk fra kongerigerne Danmark og Norge fandtes blandt
ansøgerne en indvåner udi Sønderborg (1660), og (1665) en fra Syderstapel udi
Holsten (!); koner fra „vor købsted Hamborg" (1648 og 1657), o. s. v.
Tilladelsen lød på „vore riger og lande" eller på „vort rige Danmark",
sjælden på „Danmark og fyrstendommene"; for københavnske borgere
stundum kun på hovedstaden. I København var bækkens sættelse for
kirkedörene det eneste tilladte; på landet besøgelse af godt folk det
sædvanlige. For så vidt fangestedet beffgnes, er det „udi Tyrkiet til
A1-gier" (1625 „Argers" og „Agers" sml. fo. 1* 1636 § 6; 1660 „Asseer",
1663 „Algiers"); i dcbr. 1660 forekommer Tunis („Tønnis i Harberiet").
Enkelte havde siddet fangne indtil 8, ja 12 år; ff t656 angives løsesummen
til 400 „stück von acht".
26. Se reskripterne af J’ 1715 (de 3 kommitterede var Sælands bisp
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
