Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
skriptet af 8de novbr. 1726 bl. a. las på, »en del personer med
jærnlænker, som udgav sig for Italiæner og at have været fangne
i Tyrkiet, hvilke skulde forøve de allergroveste skalkestykker«. 27
Reskripterne af 19de febr. 1745 er endog væsenlig møntede på
»adskillige sig så kaldende Italiænere og af andre fremmede nationer,
der foregav enten selv at have været fangne udi Tyrkiet eller
endnu at have deres venner der, til hvis indløsning de søgte
almisse«, hvorved forvoldtes både at almuen blev mindre villig(e)
med den ellers årlig givende almisse til dens egne
med-undersåt-ters ranson, så og at landet tid efter anden opfyldtes med slige
fremmede omløbende tiggere, der vei endog på landet aftruede den
gemene mand almisse. 28
Endnu i konfirmationen af 22de avgust 1794 på Korsørs
fattigvæsens indretning fandtes det fornødent (i § 9) at forbyde
udenlandske kommissarier med kollektbøger »til tyrkiske fangers
rans(i)on-ering« eller andet brug at gå omkring og kolligere der i byen,
med mindre de havde udtrykkelig bemyndigelse fra höje
vedkommende steder, således som for København var anordnet ved plakat
af 18de septbr. 1754, der havde gjort kort proces med alt
fremmed kollektvæsen, som dreves uden sær kongelig tilladelse.
Kristen Vorm og de 2 københavnske handelsmænd Abraham Kløcker og
lians Jørgensen Solberg), samt om „slavekassens" yderligere skæbne de
hos Fogtman 3, 330 nederst anførte lovsteder. Bækkenpengene fra de 2
kirkedage fik 1792 anden bestemmelse for Københavns vedkommende, og
bortfaldt for resten 1830.
27. S. t. LXV, 421 b; jf. neden for i § 6.
28. S. t. LXXIV, 79 f. til stiftbefalingsmændene i Danmark (også
hos Fogtman) og til Københavns magistrat. Vedkommende skulde lade
sådanne fremmede afvise ved færgestederne, fæstnings-kommandanterne
lade de indkomne anholde, magistraterne lade dem bringe ud af kongens
riger og lande, o. s. v. Om det tilsvarende reskript fra 1737 for Norge
se hos Sundt s. 80 ff., hvis kunstige forklaring af „Italiænere" som
ensbetydende med „Romaniere" d. e. Sigenere jeg på ingen måde kan
tiltræde. Retningen af den evropæiske understrømning, hvis afflod her
træder os i møde, er antydet i indledningen s. 17. — I reskript f5 1744
tales om en bande af 2 Jøder, 2 „Florentinere", 1 Magdeburger og 1
aftakket rytter, der havde været mistænkte for mordbrande m. m. i
Stjærnholms amt i Jylland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
