Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
intet sikkert udlede af skattebrevene. Rigtignok fordres der lige
så meget i skat af dem som af de øvrige håndværkere (og til dels
af møllerne), og det ser ud, som om ikke alene en del af dem
»brugte avl«, men som de endog stuudum »sade for gårde og gave
landgilde« (i hvilket tilfælde de naturligvis skattede med bønderne).
Men ligesom der ikke tör lægges for megen vægt på de sidste
udtryk, netop fordi de bruges om alle håndværkere under ening,
således kan der af den förste bestemmelse ikke sluttes synderligt
om en enkelt underafdelings formuesforhold, hvis meningen var,
som Jacobsen med föje antager, at alle håndværkerne m. fl. under
et skulde lægges i læg, så at »den rige hjalp den fattige«. Jkke
des mindre kunde regeringen vei have grund til at vænte sig en
skærv til statens fornødenheder også af »kæltringerne«, hvis den
dermed har ment en art skindberedere og pelsskræddere; medens
det dog er sandsynligt, at deres stilling i virkeligheden har været
stærkt trykket under kobstedlavenes overvægt Som et vidne om
dette tryk, og måske som et foster af lavsånden, betragter jeg
øgenavnet »kæltringer«, der efter datidens sprogbrug ikke synes
at have kunnet betyde andet end påtrængende tryglere; hvilket 40
Senere hen optræder skinderne i købstæderne ved siden
af„felbered-erne": 1618 havde Nakskov 7 „skindere og felberedere" (Nyt hist. tidsskr.
5, 192); og disse sidste i forbindelse med købstedgarverne stillede
efter-hånden i den grad ]andsby-„sfanderne" i skyggen, at man i den ny
lovperiode var i forlegenhed med ordets betydning. I Weghorsts tyske
oversættelse 1699 af Danske lov gengives „skindere" ved „weiszgerber"; men
efter at „felberederne" 1686 havde fået deres egne lavsartikler.
forklaredes „skindere* i førstningen som udelukkende felberederne, hvem man
derfor nægtede ophold på landet (resk. j3 1720 og 1733). Senere gjorde
en mere liberal fortolkning sig gældende, hvorefter „skindere" forstodes
ikke alene om garvere, men o^så om felberedere, se resk. 1750
(kan-celli-cirk. ff 1794) og f 1768, hvilket sidste er bygget på en interessant
betænkning af Stampe, indført i Erklæringer 5, 394-99. Sml. Molbechs
dial.-leks. s. 487, hvorefter ordet endnu på Falster har hægge
betydninger. Al tanke om det tyskagtige „skinder" d. e. kreaturflåer (rakker),
der af Ihre (glossar, 2, 596) og i vid. selsk. ordb. sammenblandes med
hint nordiske ord, forkastes derimod med rette af Stampe for lovsprogets
vedkommende.
40. Keltre, kieltre med betydning trygle, overhænge med idelig bon og
begæring, bruges af den samtidige P. Tidemand i hans oversættelse af
dommernes bog (1539) i 14-17 og 16-16 og af Luthers huspostille (1564 og
1577, Rørdams udgave 1, 184 og 196), se Molbechs D. gloss. 1, 425 f. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
