Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
ludder, end selve den første grund til frokornets dannelse. En
art modsætning til den ren naturlige forklaringsmåde afgiver den
rationalistiske, i følge hvilken den hele overtro stammer fra et
forsætligt opspind af nogle snu krabater, der vilde skaffe sig selv
2 en levevej ved at skræmme almuen bort fra visse arbejder. Det
höjeste, heri kan ligge, er, at når stodderhovmodet først har trængt
sig ind i folkesjælen, skorter det aldrig på folk, som finder deres
8 regning ved at kæle for det. Var en sådan åndelig spedalskhed
eller moralsk samfundssyge engang kommen til udbrud, fulgte det
i øvrigt af den uoplystes drift til fantastisk, stundum fanatisk,
konsekvensmageri, at den snart autog en stående, eller ligesom
pestagtig og arvelig, karakter. Navnlig indtrådte af sig selv en
gensidig besmittelse mellem personerne og deres forretninger. Når
derfor nogle har ment, det oprindelig er hines vanrygte, der har
4 smittet af pa disse, så er det i virkeligheden et vilkårligt indhug
i udviklings-rækken, i det man igen i det enkelte tilfælde må
spörge om årsagen, ikke alene til personernes ringeagtelse, men
også til, at en vis art forretninger netop faldt i hænderne på
sådanne ringeagtede personer. Det bliver da vist nødvendigt, at
forudsætte andre, dybere liggende^ bevæggrunde, disse være nu
nærmest af religiøs eller af retslig oprindelse, eller mulig en blanding
5 af bægge dele. Medens nogle har antaget en delvis overplantelse
of the people of Iudia 1817 s. 462 nederst om de indiske skindarbejdere
(mushers), der ej tor redé eller drikke af kar med andre „på grund af det
smuds, de er udsatte for ved deres arbejde". Jf. neden for i § 5 mod
slutn. — Om samme fordom i Japan se ellers Dansk månedsskr. 3,367-68(1856).
2. Se den danske regering (politikommissionen) i indledn. til fo. J’
1685. Mosers endnu kunstigere forklaring (Patriotische Phantasien. 4de
udg. Berlin 1820, 2, 165 f.) er kun en temmelig fersk satire.
3. Jf. i ghmr. Wallmodens erklæring 1792: „de så kaldede natmænd
holde med megen flid og veltalenhed almuen i den tanke og formening,
at forretningen [hesteflåningenj er vanærende og, som de kalde det, deres
arve-profession, for at beholde denne forretning alene i en hel provins,
som her Falster". Sml. i en embedserklæring fra Vesteijylland 1717 hos
Hübertz Århus 3, 86.
4. Se f. e. Dreyers program De macula apparitoribus magistratuum
detersa (Kiel 1751) s. XXV; sml. ogsa Grimms wörterbuch under
„Kessel-flicker".
5. Falck Eranien zum deutshen Recht (Heidelb. 1828) 3, 51 ff. (jf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
