Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
af gammel-testamentlige forestillinger om den »levittiske urenhed«,
torde det måske, af hensyn til den ualmindelig sejlivede uvillie
mod hesteflåningen, være tilladt at tænke på eftervirkning af den
ældre katolske gejstligheds prædiken mod spisning af hestekod som
noget vanhelligt. Hvad lovgivningen angår, er det bekendt, at 6
også hos os skelnedes stadig og strængt mellem straf for »ærlig«
og straf for »uærlig« gærning. L)en fredloses eller maudhelgleses
vilkår var hel forskellige, alt eftersom haus brode faldt ind under 7
den ene eller den anden af disse kategorier. Tyvsmærke,
hudstrygning og andre måder at skæmme og skænde synderen på var
allerede foreskrevne i landskabslovene og end mere i kobstedlovene,
og de vedblev længe at hore til dagens orden. De håndlangere,
eller deres medhjælpere, der brugtes til at stemple ham som
ære-los efter loven, blev derved selv »uærlige« efter folkemeningen. 8
Handl), d. Schlesw.-holst. Privatr. 4, 279), hvor han henviser til Michaelis
Mosaiske ret (i Wolfs danske oversætt. 2det hind).
6. I en emliedserklæring fra 1792 omtaler stiftaintm. Fieldsted i
Trondhjems stift almuens fordom mod at aftage huden af selvdøde
kreaturer som gammel og indgroet fra de katolske tider. Efter en
fogederklæring fra Finmarken s. å. fandt fordommen der kun sted med hensyn
til heste, hvilket stemmer med hvad der samtidig indberettedes fra
Nykøbing amt på Falster og fra Århus stift (sml. dog neden for anm. 97). —
Werlauffs histor. efterretn. om hestekøds brug i vidensk. selsk. skrifter
(1805-6) 4, 2, 155 ff.
7. Se bl. a., foruden en bestemmelse i håndfæstningerne (fra
Kristjærn d. 2dens af), Fredrik den 2dens ordinans for ægteskabssager 1582
under „adskillige tilfald" § 6 og 7 (derefter i I). 1. s. 521 f.; jf. fo. \\ 1750).
Særlig minder jeg om et kongebrev af J1 1592, indført i Ny kirkehistor.
samlinger 5, 28 (jf. 25), hvorefter kun den, som var gjort „mandhelgeløs
eller lovfordelt" for ærlig sag (f. e. for gæld), måtte begraves „i
kirkegården". Med fredløse for ærlig og for uærlig sag i det 16de (og 17de)
hundredår kan på en måde sammenlignes „ærlige og uærlige slaver" i det
18de og 19de. For resten følte regeringen sig til sidst generet af den
megen „uærlighed", og tumlede derfor med „ærligheden", som den kunde
bedst. Se ov. for s. 52 f. Ved en kollegial-skrivelse fra 1793
erklæredes „skubkarre-straffen" (ved søetaten) for ikke at være „vanærende":
Rosenstand-Goiskes militære reskriptsamling 4, 596 f.
8. Francisque-Michel i Histoire des races maudites de la France et
de l’Espagne I, 316 f. går overmåde vidt, når han f. e. forklarer den
rebslagerne og tømmermændene i nogle egne af Frankrig fordum
påhvilende infami af deres medvirksomhed til strikkens og galgens
forfærdigelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
