Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
graves på marken uden fore alle kabstæder (verdsl. lov § 68 og
69). Uden alle landsbyer skulde en lignende kule graves, men
det blev bondernes egen sag at udkaste ådslerne i den (gejstl. lov
§ 121); en forskel, der for landfolkets vedkommende var vei
skikket til at give fordommen næring. Bestemmelsen om
»rakkerkuler« ved kobstæder og landsbyer optoges i recessen 1537 § 23;
og under en helsiugørsk retssag fra 1563 mod 4 omløbende og
tyvagtige smådrenge finder jeg nævnte så vei »rakkerens« i Kø- 10
benhavn som »Kasmus rakker« i Helsingør. Da imidlertid rakkeren
mangler på den af Jacobsen udarbejdede liste over Helsingørs lön- 11
nede bestillingsmænd ved denne tid, er det rimeligt, at han
allerede den gang har stået i tjænesteforhold til bødlen; og det så
meget mere, som flere af de »mestermanden« tillagte forretninger,
navnlig bortslæbningen af ådsler fra gaderne og ihjælslagningen af
løsgående hunde, hører til dem, som vides både för og siden at
have faldet ind under rakkerens virkekreds. Et par træk til
oplysning om bodlernes stilling til den offenlige mening vil derfor
her være på sin plads.
Den 30te november 1536 »savde [tilsagde] Kristian Knudssen
borgemestere, rådmænd og byfogden [udi Års] tjæneste på byens
vegne for en bø del og rettermaud, og bepligtet sig til et
hængend’ [at lade sig hænge!], dersom han udi noger måde römte
eller för deden emod borgemesters og fogdens minde«. De to vær- 12
digheder, som her findes samlede, forekommer hver for sig under
en langelandsk retssag fra 1556. En dårlig person (»spydskarl«)
ved navn Hans Klavssen havde bl. a. »stålet« noget korn fra eu
10. Histor. tidsskr. 6, 597 ff. Af drengene var 2 fra København, 1
fra Århus og 1 fra Hjærmherred i Har[de]syssel (nuværende Ringkøbing
amt). Det ses, at sådanne omløbere „lå til herbergs" hos rakkerne.
11. D. m. 3, 2, 202 ff. — Det må dog bemærkes, at Helsingør ikke
gennem hele det af Jacobsen omhandlede tidsrum (1556-87.) havde sin
egen bødel eller „mestermand", men undertiden brugte den københavnske
(jf. Histor. tidssk. 5, 127).
12. Hübertz Aktstykker vedkomm. Århus I, 245 (sml. udtrykket
„forpligte sig ved en kurv og sæk" i Molbechs D. glossar. I, 462). — Om
bødlens samtidige stilling i Lybæk se Hach s. 146 og 149: på torvet og
i slagterboderne („Fleischschraugen" jf. Kinch Ribe bys historie s. 520)
måtte han ej røre ved, men kun pege på, tisken eller kødet 1 I
vinkælderen havde han sit eget sæde, o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
