Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
stemte og sogte at sikre dem betalingen for deres arbejde i det 22
offenliges interesse. Både ved kaldelse og lönningsmåde kom de
altså ind undet det begreb af ordet »embedsmand«, der fra nu af
begyndte at udvikle sig. Et udtryk for dette deres umiddelbare
halve hundredår. I september 1669 erklærede Fredrik d. 3die sig nådigst
tilfreds med, at borgemester og råd i Helsingør den foregående måned
havde givet Kristen Hansen brev på at være skarpretter der i byen (S. t.
XXXVIII, 523 b). På landet „bevilgede og tillod" kongen den enkelte
skarpretter at „forrette sit embede"; hvilke kongelige bestallingsbreve
„på tinge og tilbørlige steder publiceredes" (O. Reberg i Sæl. indl. 1668
litr. B). I det Kristian d. 5te 1684 bevilgede, at Kristen Hansen „tillige
måtte være skarpretter over Fredriksb. og Kronb. amter", befaledes det
amtmanden „hannem på vore vegne dertil at forordne og behørig
bestalling give" (se anm. 19 slutn.). Efter at kongen 1686 havde bevilget Frans
Mühlhausens ansættelse, „ordineredes og hestiltes" han, som det synes,
l’or landets vedkommende af amtmanden, for købstædernes af
stiftamtmanden (se de 2 kopier i Sæl. indl. 1701 litr. A). I kancelli-resolution
til stiftamtin. i Ribe |5 1688 udtaltes det som kongens villie, at
stiftamtmanden skulde beskikke skarprettere, så vidt angik landet og de
købstæder, som alene af en byfoged betjæntes; men udi de købstæder, hvor
boi’gemester og råd vare, da de (Fogtm.). Til den sidste klasse hørte
Århus (med 2 borgemestere og 3 rådmænd) se fo. f8 1682 § 2; men
1705 „blev læst stiftamtmandens bestallingsbrev for Haus Høger at være
skarpretter der i byen" (Ilübertz 2, 268).
22. Om skarpretternes limning (afgift af bebyggede steder, og sportler)
se bl. a. skarpretter-taksten af 1698 (1692), resk. s. å. og plakat (for
København) at j11734; sml. Fr. Sneedorffs Samlede skrifter 2,175.
„Mester-mandspengene", på landet for det meste 2 skill, af hver gård, I skill, af
hvert hus om året eller halvåret, var det i lang tid skarpretterens
egen sag at indsamle; men efter at Faust Reberg havde besværet sig
over, at proprietærerne „havde nedlagt hele landsbyer og lagt dem
ind under deres hovedgård", så vei som over, at ubekendte personer drog
omkring og indkrævede pengene i lians navn, befaledes det ved resk. til
vedkomm. amtmænd af 1738, at proprietærerne skulde lade hans lön
inddrive og indhænde liam den 2 gange om året (S. t. LXX, 538 f-,
Fogtm.). Tå Bornholm — hvor man allerede i den lybske tid havde haft
en „byddelgeld" at udrede (Hübertz 126), men hvor man først nylig, efter
længere tids savn, igen havde fået sin egen skarpretter, — pålagdes det
1742 amtsforvalteren at opkræve og udbetale mesterniandspenge i lighed
med de sælandske. Ved resk. f 1748 og 1750 om skarpretterne i
Odense og Ruggårds samt i Assens og Hindsgavls amter lagdes arbejdet
over på soguefogderne. 1813 tillagdes der de 2 skarprettere i Sæland, og
1816 skarpretteren i Odense i stedet for „mesterniandspenge" en rund sum
årlig; o. s. fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
