Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
87
forhold til staten var det, at deres bestallinger måtte fornyes ved
kongeskifte. Men undlader afstanden og fornemheden sjælden til
en vis grad at imponere mængden, så forstærkedes uden tvivl
indtrykket ved de pågældendes personlighed. De gamle bødler havde,
som deres navne viser, været indfødte Danske; over
hertugdømmerne og gennem hæren indstrømmende Tyskere havde imidlertid
:2i vidst efterhånden at trænge sig ind også på dette punkt.
Navnlig fra Kristian den 5te af tager skarpretternes samfund sig ud
som ett formelig tysk afbygd, hvis enkelte medlemmer, til dels
indkomne under det beskedne navn af medhjælpere, på deres
landsmænds sædvanlige vis forstod både at bide sig fast og at brede sig
ud. Thi lange varede det ikke, inden disse indvandrede kuld
(Mühlhausen, Stengel, Reberg o. s. v.) udgjorde en ved indbyrdes
svogerskaber end fastere sammenknyttet kaste, der omspændte
landet og i lang tid holdt alle skarpretterposter besatte.
Hvorved det kom dem til gode, at en vis arvelighed af bestillingen,
under forskellige former, fremdeles gjorde sig gældende, og at
23 »ekspektance«-væsenet sneg sig ind også på disse enemærker.
23. I 1670 „konfirmeredes og stadfæstedes" O. Rebergs bestalling
m. m. (S. r. 28, 163 f.); *1701 Jürgen Conrad og Frans Mühlhausen
„til at være fremdeles skarpretter" i deres henholdsvise distrikter (S. r.
42, 28 f.).
24 „Mester Sell" var vei en Tysker; vist er det om Peiter Buchner,
först soldat, dernæst mestermand i Viborg, hvor han 1630 domtes fra
livet som åudeseer (Ny kirkeliist. sml. 4, 182 ff.). Også Okscwald
(Okswold) Reberg (-burg), omtrent fra 1641 i Roskilde, må stamme sønder
fra. Siden (1664—1738) residerede han, og 3 andre Reberger på rad efter
ham, i Næstved. En Stengel var 1705 skarpretter i Nykøbing på Falster,
1816 i Odense; en Ingermann (Ingeman) 1740 i Lolland og Falster, 1790
og 1801 i Roskilde; o. s. fr.
25. 1668 tillodes det O. Rebergs søn, Ernst R., når faderen døde, at
træde i hans sted; og 1701 fik Ernst Rebergs søn, Joakim R., efter
faderens ansøgning, lov til straks at afløse denne (S. r. 42, 27 f.). 1686 var
det på Maria salig Kristen Hansens supplikation, at Frans Mühlhausen
(Mølh.) fik bestalling på skarpretterembedet i Helsingør m. v.; og 1705
bevilgedes det efter ansøgning af Borkart Stengel, skarpretter i
Nykøbing på Falster, og i følge stiftamtmandens erklæring derpå, at Stengels
hustru efter hans død ved bestillingen måtte forblive, så længe hun den
ved anden mand eller svend forsvarlig lod betjene (Fynske og Sjællandske.
tegn. XII, 359) af den af stiftamtmanden til Bornholm fra Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
