Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At nu disse mænd med skinsyg iver vågede over deres stands
værdighed, kan man så meget mindre fortænke dem i, som man i
Tyskland, og navnlig i den nedersaksiske kreds, netop i sidste halvdel
af det syttende hundredår, i det mindste i teorien, var kommet så
vidt, at omgang med skarprettere (Nachrichter) ikke gjorde uærlig,
især når de tillige var drevne i kirurgien og, vei at mærke,
for så vidt de ikke tillige var rakkere (Feld- eller Easen- 26
meister, Abdecker). Til sammenligning hermed og til oplysning
af det foregående må tjæne nogle uddrag af en næsten jævntidig
forhandling i Danmark.
Da »mester Jörgen Conrad« i Koskilde var afgået ved doden
i januar 1707, skyndte enken, »Kristina smålig Conrads«, sig med
at »nedkaste sig for kongens trone«, med allerunderdanigst
begæring oin, at hun i den afdødes sted måtte antage Jörgen Adam
Brøchner, der i en række af år havde gået ham til hånde. Ikke
heller tovede skarpretteren i Slagelse, Jakob Langbøsz, med at
»kaste sig til hans majestæts fødder« med allerunderd. påstand om
at få Kalundborg by og amt tilbage til Slagelse, hvorhen de havde
hort i hans salig formands tid. Flyder J. Langboszes udgydelser
over af bitre sigtelser mod Brøchner, så er dette dobbelt tilfælde
med et lönskrift fia enkens broder, Andreas Liebeknecht,
»Scharfrichter« i København, hvori han besværger kongen endelig
ikke at bevilge hendes ansogning, og det så meget mindre som
Brøchner, hvem han beskylder for at have vakt splid i familien,
var af mistænkelig »afkomst«, og skulde have »tjænt for en
natmand-svend«, og som L. s søster »havde haft en skarpretter-sön
barnfødt i Nykøbing på Falster«. Heldigvis for enken havde kongen
resolveret, at stiftamtmanden, Krabbe, skulde hores over de tvende
hovedparters andragender. Denne oplyste, at J. Langbøsz
vat-ingen bestalter skarpretter enten af kongen eller nogen anden.
Mens hans svoger, Jokum Reberg i Næstved, havde af sit distrikt
indkaldte skarpretter, Ismael Astbuusen, truede med at vende tilbage
til sit fædreland, eftersom han umulig kunde leve af deu ham tillagte lön,
gaves der ham ved resk. 1742 ekspektance på en skarpretter-post i
Sæland (S. t. LXXII, 587 ff.; Fogtm.).
26. Döplers Theatrum pænarum 1, 569. — Endnu ved resk. f3 1732
fik skarpretteren i Bergen lov at bruge sine „kirurgiske videnskaber".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
