Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
afslået til J. L. Audvorskovs, Korser og Sorø amter tillige med
Flakkebjærg heiTed, formedelst Reberg bavde desuden et stort
distrikt. Kalundborg havde Krabbe efter en af daværende
ober-sekre-terer 11G88-90] Luksdorph på skarpretterens supplik tegnet bevilling
henlagt til Roskilde. Toges det derfra igen, vilde indkomsterne
blive for ringe af dette »skarpretten«, hvis forrige besidder [J.
Conrad] »tilligehavde kureret benbrud og andre deslige skader,
hvorved lian hjalp mange fattige folk på landet mod en ringe
betaling i korn eller andre vare, og med sine kunde nogenledes
subsistere«. Brochner, der var den eneste ansøger om posten i
Hoskilde, »så vei ud til anseende« og havde vist sin dulighed ved
at halshugge et kvindfolk ved Koge, lignende bedrifter i Tyskland
uomtalte. Det var så langt fra, at han ikke skulde være født og
kommen af godt folk, eller at han skulde have tjænt og være
kommen af natmænds-art og derfor ikke burde være
skarpretter, at Krabbe, efter at have informeret sig om sagen, havde
fundet bevisliggjort, at Br. »både af fæderne og moderne side var
kommen af skarpretter-art i Tyskland; havdo og tvende
brodre, som var skarprettere, den ene i Nyborg og den anden i
Kolding; så og en søster, som havde en skarpretter til ægte i
Jylland, boende ved Stovgård [i Nörvangs herred], og ellers hans
morbroder i Helsingør med flere hans slægt og svogerskab her i
landene så vei som i Tyskland«: noget uærligt kunde derfor ingen
med rette sige hannem på. Resultatet blev et missive til Krabbe
af lode juli 1707, hvorefter J. A. Brøchner skulde være
skarpretter i Roskilde, Kalundborg o. s. v. i samme udstrækning som
27 hans formand.
Som man ser, lod stiftamtmanden sig det være særdeles
magtpåliggende at tvætte den vordende skarpretter ren for enhver plet
af natmandighed. Så langt var man altså den gang vundet frem
på fordomsfrihedens bane, at det vistnok var i tidens ånd, når
27. De 4 andragender — alle på dansk —, hvoraf 2 fra Langbnsz
(der også klager over bortfaldet af adskillige ydelser fra Andvorskov
gods), med tilhflrende påtegnelser, tindes i Sælandske indlæge 1707 litr.
C; ordren af <» til Krabbe i S. t. LVI, 137. Otto Krabbe havde trå 1682
været stiftbefalingsmand i Sæland og amtmand over Roskilde,
Tryggevælde og Vordingborg amter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
