- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
91

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91

At nu disse »natmænd« (eller »rakkere«), i det mindste paa sine
steder, vedblev at stå i et underordnings-forhold til de ny,
kongelige skarprettere, derom foreligger et bestemt vidnesbyrd i et
reskript af 9de april 1740 (hvorom nærmere siden), der euder
sålodes: »og, som skarpretteren tillige beskikker
natmænd, så finde vi det fornøden, at der skal være en udi Halsted

amt I på LålandJ, som forhen stedse skal have været, der–-

kan være ved hånden, når behov göres–-udi —
påkommende tilfælde, siden skarpretteren selv er bosiddende udi Falster«.
Men emanciperede natmændene sig end ikke ganske fra
skarpretteren, hvem de endnu til lidt efter år 1800 ses stil lig- at have
gået til håude, så er der dog ingen tvivl om, at kobstedovrigheden,
53 der skaffede dem husly o. s. v., snart har villet tale et ord med
ved deres antagelse; ligesom man også på landet finder spor af,
at vedkommende natmand har sögt at styrke sin stilling ved at
t4 lade sig ansætte af amtmanden. Hvorved imidlertid er at mærke,
at om endog natmændene, efter deres gradvise udskillelse fra
bodlerne, navnlig i købstæderne fik præget af en art kommunale
be-35 stillingsmænd eller underbetjænte, havde antagelsen eller
ansættelsen i virkeligheden ikke særdeles meget at betyde, for så vidt som
valget var stærkt bundet af hensyn til personerne, der ved den
herskende fordoms magt dannede en i det mindste op ad til
af-• sluttet klasse — en klynge »Pariaer« —, inden for hvilken
bestillingens arvelighed fra fader til sön, fra svigerfader til svigerson
o. s. v. naturlig gjorde sig gældende.

33. Reglen: at magistraten eller byfogden var den øvrighed, der
beskikkede natmænd, „ligesom til andre små underbetja’ninger i
købstæderne" [Dan»ke lov 3—4—9 jf. 1], har jeg først fundet udtalt af en jysk
retsbetjæut 1819; men de eksempler fra Jylland, jeg har anført i § 5,
ligesom andre fra Nakskov o. s. v. 1803, viser allerede et stykke tilbage
i tiden; jf. Knud Hansens ansøgning 1791 blandt aktstykkerne.

34. Se i § 5 under Viborg amt. I en politirets-akt fra Mors 1794
nævnes „den i herredet beskikkede natmand Kristian i Sonderdråby".

35. Når der i og af kancelliet 1793—1803 tales om „natmands-e
in-be de rue", er det kun over for den nyeste tids sprogbrug, at dette ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free