Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Hertil sluttede sig naturlig visse andre voldsomme behandlinger af 43
husdyrene. Heller ikke natmændenes berøringer med deres
medmennesker, så at sige på embeds vegne, hørte til de lemfældige.
En på det gyselige beregnet lovgivning og selvdydig vilkårlighed
rakte her hinanden hånden, for i den gabende mængdes öjne at
stille natmandens virksomhed i en skærende modsætning til al
kristendom og menneskelighed. »Natmanden«, »natmandens folk«
»natmandens sluffe« (rakkerkarren, rakkersluffen) spillede en
uhyggelig, indledende og afsluttende, rolle i det gruopvækkende
skuespil, staten lod opføre ved de mest gudsforgåene morderes og
allergroveste forbryderes afstraffelse: ham pålå det at lade dem bundne
og beskæmmede udbringe til retterstedet, at besörge legemet lagt
på stejle og hovedet tillige med hånden sat på stage, så vei som
at nedgrave kroppen ved galgen eller på de uden for byerne
værende rettersteder. Intet var forsömt for at gore effekten fuld- 44
stændig! Endog en underofficer eller gemen (menig), der for at
undgå en idömt straf tog livet af sig, skulde ved natmandens
knægt udføres og begraves på retterstedet. Men når det i en er- 45
klæring af Slagelse magistrat 1794 hedder, at natmænd ej ganske
kunde undværes bl. a. »formedelst de indtræffende selvmord, hvor-
43. Som følge al en række regeringsbud 1778-95 gik skæringen
af heste m. m. efterhånden ud af hænderne på „omløbende gildere og
hesteskærere" (plakat -J9 1781 § 3) og over til oplærte hesteskærere eller
til de på veterinærskolen uddannede „kursmede". Samme operation,
udført på hunde og katte, nævnes derimod endnu 1794 som
natmands-bestilling. — Sml. § 2 i anm. 31!
44. Fo. 1697 (om visse grove mordere), yderligere forklaret ved
fo. 5 1749, og nærmere bestemt ved fo. ff 1767, hvorefter den, som havde
myrdet for selv at komme af med livet, daglig skulde bruges til det
„hårdeste og allerliderligste" rasp- og tugthusarbejde, årlig kagstryges og
efter døden have hovedet samt hånden afhugget o. s. v.l Fo.f 1737
(gentaget i fo. ?J 1791 slutn.t). Eksempler på sådan „uærlig begravelse" på
det sædvanlige rettersted (1733) eller under galgen (1736) se Fogtmans
Alfab. register 1, 158. Mærk også resk. l’ 1737 i J. t. XXVII, 203 a:
kongelig bekræftelse på en lijæmtingsdom, hvorefter en for sodomi
anklaget, der var død i arresten, forend dom i sagen gik, skulde bortføres
af natmanden og begraves på det sogns markeskel, hvor han havde
opholdt sig. Sml. resk. fj 1740 (Norge).
45. Fo. f3 1752. I andre tilfælde dümtes mildere om militæres
selvmord, se Petersens Milit.-jurid. repertorium s. 116 (1749) o. 6. st.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
