Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
ved deslige ulykkelige bleve af natmændene slæbede hen og
begravede i galgebanken eller på retterstederne«, synes dette at
forudsætte almindeligere anvendelse af et dumt barbari, der for den
civile stats vedkommende, så vidt jeg ved, er uden hjæmmel i
46 lovgivningen, og ej heller fandt medhold hos regeringen. Når
endelig natmanden 1794 gennemgående omtales som den, der
»piskede uærlige slaver til kagen«, og 1803 nævnes
skarpretterens assistent, der bandt for forbryderens öjne, varmede
brænde-jærnet, bandt ham til pælen, hvor han skulde piskes, o. s. v. (her-
47 redsfoged Wissing og stiftamtmand Pentz), da må denne halv
frivillige tjæneste betragtes dels som en følge af, at man endnu
havde ondt ved at fl nogen anden til at påtage sig den, dels som
et minde om natmændenes historisk begrundede
afhængigheds-for-hold til bødlen, af hvis væsen deres eget på en måde var en
ud-strömning. Og at det at være skarpretteren assisterlig med at
»knihe og radbrække folk«, som det en gang udtrykkes, allerede i
48 sig selv betragtedes som vanærende, uden hensyn til natmændenes
også fra anden side gennemsnittede personlighed, det er,
forekommer det mig, tydeligt nok af, at også fangevogterne
(arrestforvarerne, slutterne) længe ansås for »uærlige«. At dette forholdt
sig så, fremgår ikke alene af reskriptet til Sælands
stiftbefalingsmand af 9de november 1753, der viser, at nogle håndværksmestre
havde undslået sig for at tage to sönner af en fangefoged i lære,
i det de beråbte sig på, at de ikke efter deres »lavs-artikle«
understod sig dertil, såsom de anså faderens tjæneste [at slutte og for-
49 vare arrestanterne] foragtelig og at medføre en slags vanære; men
46. D. lov 2-10-4 og 6—6—21 (kirkeritualet 16S5 s. 535); jf.
Møllers hånrlbog for præster 2den udg. s. 191 fl. 1746 fik magistraten i
Helsingør tilhold om at lade genopgrave en mand, der havde hængt sig, og
som den ulovlig havde ladet nedgrave på byens rettersted ved
skarpretterens folk: Fogtm. Alf. reg. 1, 161 f.
47. Af amtmand Hansen (Lundenæs og Bowling 1792) kaldes det
„privatim at opvarte bødelen ved eksekution på en delinkvent". 1794
hedder det fra Vordingborg, at natmanden bruges ved eksekution, „hvor han
af skarpretteren opfordres dertil".
48. „Hvad under, at natmanden, da hans funktion er at opvarte de
såkaldte uærlige [d. e. delinkventerne] selv anses for en person, der har
den mindste grad af ære?" amtm. Hansen.
49. Adam Stål havde været rytter i 25 år, för han for at fortjæne
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
