- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
99

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99

ved de hårdeste tvangsmidler, lader sig bevæge til at piske en

uærlig slave–«. Og hvor uendelig kildent var ikke det menige

folk på sin imaginære æres-prik! »Den fattigste borger«, fortæller
byfoged Brorson i Præstø s. å., »bliver af de andre anset med
yderlig foragt, fordi han for at fortjæne brodet påtog sig at
bort-fore en arrestant til nærmeste forbedringshus«. Enhver
umiddelbar berorelse af forbryderen efterlod sig et mærke af dennes brede
og vanære, satte en så meget des större »plet på agtelsen«, jo
mere nærgående berorelsen var. Man udmålte den personlige uære
i hele, halve og mindre portioner! Nogen frimandsånd og følelse
af sit menneskeværd, og megen forfængelighed og selvgodhed var
det nu, der lå på bunden af det hele.

De ovennævnte »uærlige håndteringer og bestillinger var det
altså, der, alle for en og en for alle, stemplede natmændene som
»uærlige« i det offenlige omdomme, og derved gjorde deres stilling
til samfundet så tung og trykkende, at den endog stundum føltes
som utålelig af de bedre iblandt dem, og at regeringen gentagne
gange måtte skride ind for, så vidt det stod i dens magt, at råde
bod på de mest skrigende misbrug. En dårlig trøst er det, at i
Tyskland stod det lige så galt til. I et officielt aktstykke klages
over, at det blandt håndværkerne regnes for »uredelighed« at have
dræbt en hund eller kat, eller garvet et huudeskind; at ha\e rort
ved et ådsel, eller nedgravet et af pest eller i krig omkommet
kreatur; uforvarende at være kommen i samkvæm med en rakker
(Abdeckei), eller at have hjulpet til at begrave hans kone eller
barn; at have nedskåret en hængt; som barber eller bader at
have taget en forbryder, der havde været på pinebænken, i kur;

52 o. s. fr.

I Danmark indtog Kobenhavn en egen plads, for så vidt dets
mere storslåede forhold nødvendiggjorde en .strængere deling af
natmands-forretningerne, og den enkelte bestillings omfang endda
gjorde den så fordelagtig, at endog mænd af tysk herkomst og,

53 som det synes, af »skarpretter-art« tog til takke med den. Allige-

52. Funkt 13-1-2 i Beilage til Reiehs-gutachten af J’ 1731.

53. Natmanden i Kobenliavn som bortskaffer af „idselcr og bene’:
nævnes bl. a. i resk. 5’ 1661. Ved resk. 1695 tillagdes der natmand
„Gottscbalch" Mühlbansen en fast lün af200 daler om året. En Frans

7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free