Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r’
100
vei hvilede der, som vi vil få at se, også der en stærk skygge af
»uærlighed« i det mindste over »natmandens folk«; så lidt som
skorstensfejeren og hans folk gik ram forbi af den for husejernes
velbefindende ömtålige magistrat. I bægge tilfælde viste regeringen 54
en påfaldende svaghed over for de i dens nærmeste omgivelser
rådende anskuelser og indflydelser.
Om styrken og udstrækningen af kobstedborgernes og
landboernes fordom mod natmændene foreligger en mængde
kendsgær-ninger og vidnesbyrd. Mindre vægt tör man i så henseende lægge
på den omstændighed, at natmændenes bolig de allerfleste steder
lå i udkanten af eller uden for byen eller på en udmark; ti dette 55
var jo vistnok fra forst af grundet i sundheds-hensyn, og beregnet
på at have »rakkerkulen« i nærheden. Men at allerede selve
nat-mandshuset betragtedes som pestbefængt, og som ubetrædeligt af
»ærlige« folk, viser en beretning af biskop Bircherod om en
»selsom tilstand« i Ålborg 1705. En fattigmand fra Vendsyssel kom
en aften ind til byens natmand, og døde der. De mænd, der efter
magistratens ordre skulde have synet liget, vilde ikke have dermed
at gore, »fordi at det lå i sligt et foragteligt hus«. Efter
at »husfolket« havde lagt liget i en tilbragt kiste, satte det denne
Mühlh. blev 1686 skarpretter i Helsingør, Slangerup o. s. v.; en
„Gottfried" M. var det 1737 i Nyborg (Fynske og smål. tegn.’XVII, 195). — I
følge fo. I 1777 § 27 (jf. 12) straffedes pligtforsømmelse af natmanden
med en pengebøde, af hans folk med fængsel på vand og brød i
rådhuskælderen.
54. Overensstemmende med magistratens indstilling nægtedes det ved
resk. {ä 1727 ikke alene at give skorstensfejeren i København, B. Sejler
[sml. f. V. under Århus (Frederits) 1703] kongelig konfirmation på hans
bestalling; men det formentes ham (med hans mange folk) at flytte ind i
en ejendom, han havde købt sig på Nytorv (de omliggende huse og gårde
kunde derved komme i ringere „æstime og pris", frygtede magistraten),
efterdi det virkelig „stred mod god orden og politi", at „skorstensfejeren
og deslige betjænte" fik lov at bo „på de publikke steder". Som hans
formænd skulde han fremdeles lade sig nöje med sit afsides liggende
hus (i st. Klemensstræde). — 1792 siges det dog, at i Kobenhavn var
skorstensfejning (og privetrensning) en „ærlig" sag.
55. Se i § 5 om flere købstæder og landsbyer. „På en alminding
uden for byen. Rakkerbanken kaldet, ejer Vordingborg et hus, hvor
natmanden bor" (1794). „Rakkerstræde" i Roskilde lå i byens ene yderkant
(„Natmandsstræde" Behrmanns Grundrids s. 149), i Holbæk uden for
La-bæksporteu mellem siseboden og Stormøllen; o. s. fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
