- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
101

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101

ud på vejen! Da nu heller ingen af »den gemene pøbel« vilde
henbære liget til jorden, lod borgemesteren det endelig en nat

56 bortføre og nedsætte i st. Jörgens kirkegård. Det kan da ikke
overraske, når man finder disse hytters beboere, fra moders liv til
gravens skod, forfulgte af den hensynsløseste ringeagt.

For at hjælpe til ved barnefødsel eller barnedåb og ved
jordefærd i familien måtte natmændene »med stor bekostning forskrive
folk andensteds fra af deres vilkår«. Allerede Kristian den femte
befalede derfor, at øvrigheden (magistraten eller byfogden) og deus
hustruer skulde vare til stede ved bömedåb og ligbegængelse i
natmandens familie, og således med sit eksempel foregå borgerskabet,
som og kunde tilsiges sig derved at lade finde; desligeste, at dens
og borgerskabets hustruer så vei som jordemoderen »på
ansøgning« havde at indfinde sig, når natmandens hustru kom i harns-

57 nød. Endnu under Kristian den syvende var »borgerskabet« ikke
skredet videre frem, end at øvrigheden måtte træde til. 1791
besværede »Hans Gregersen natmand« sig for magistraten i Viborg
over, at han ikke havde kunnet få nogen til at frembære sin
datters barn i Nörresogns kirke; hvorfor han udbad sig den »nåde«,
at magistraten i henhold til reskriptet af 12te marts 1698 vilde
bevæge en borgerkone til at bære det; ligesom han efter skik og
brug ønskede endnu et kvindfolk til at overvære dåben som vidne
og fadderske. Magistraten mente, at reskriptet i al fald næppe
lod sig anvende på en natmands barnebarn, og da dens forsøg på at
overtale nogen til godvillig at opfylde H. Gregersens forlangende
havde vist sig frugtesløse, på grund af fordommens magt og »siden
denne forretning var forbunden med udgifter af offer til trende

56. Bircherods dagbøger ved Molbech s. 475 f.

57. Reskript af J’ 1692 (til magistraten i København) hos
Rosenstand-Goiske, og af j1 1698 (til magistraten eller byfogden i de øvrige
købstæder) hos Fogtman; hægge fremsendte tillige med skarpretter-taksten.
— Troen på barnets medfødte uskyldighed har på en egen måde forenet
sig med overbevisningen om det ringe hensyn, man skyldte
natmands-klassen, i sagnet fra Ejsing (Ginding herred, Ringkøbing amt) ved Skive
om natmandsbarnet, som man købte og nedgravede på bygrænsen som
va-rn mod pesten, se II. K. Rasks Morskabslæsning for den danske almue
1839 s. 482. Det tilsvarende sagn fra Kur i Limfjorden hos Thiele 2, 63
har kun „et barn", og det sælandske fra Tudse næs „2 små tiggerbørn"
(Nogle fortællinger, sagn og æventyr, Slagelse 1862 s. 30 {.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free