Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sömte byfogden endog tin embedspligt at lade det syne; og da
han, efter stiftbefaliugsmandens ordre, bod 12 borgere at fore det
bort, vilde disse ikke efterkomme pålæget, i det de dels beråbte
sig på, at liget jo ikke var synet, og at den afdøde var et »udæd-
60 isk menneske«, som præsten efter sigende ikke vilde kaste jord på,
og dels undskyldte sig med den foragt, de vilde udsætte sig for
af »gemene folk« og andre på landet [d. e. øen]. Byfogden, hvem
borgerne endog truede med at formere en proces, målte derfof
købe kalk at strø på liget, m. m. Efter at stiftamtmanden i juni
havde indmældt sagen faldt der i september en kongelig resolution,
ved hvilken byfogden idömtes en böde af 20 rigsdaler, og hver af
de 12 borgere en på 10 rigsdaler; af hvilke 140 rigsdaler næste
år stiftedes et kirke- og fattiglegat, der endnu står ved magt. De
12 skulde derhos alligevel udbære liget, byfogden lægge hånd på
61 det og følge det til jorden med flere af borgerskabet. Heldigvis
var liget imidlertid på en uforklarlig måde forsvundet. Morderen
flygtede.
En selvfølge er det, at natmandens hele mellemliggende liv
svarede til begyndelsen og enden. At sende hans böru til skolen
faldt i lang tid ingen ind, uden når han selv forlangte det; og da
kunde man være vis på, at de øvrige forældre og skoleholderen i
skön enighed søgte at spærre dem vejen til helligdommen. Efter
andragende fra natmand og skorstensfejer Rasmus Madsen i Århus
om at få sine börn underviste, havde stiftamtmand Plessen 1722
befalet, at der skulde gives dem adgang til byens »danske skoler«;
men ingen af de fire skoleholdere vilde eller torde tage imod dem:
60. Præstens foregivne vægring har dog formodelig ligeledes støttet
sig til byfogdens forsømmelse (der vei igen liar været grundet i
umuligheden af at tå nogen til at foretage synet). Ti under den ovennævnte
„tilstand" i Ålborg 1705 rådte Bircherod prpvsten (sognepræsten) fra,
efter borgemesterens opfordring at „gore vei og kaste muld på liget",
i det han henviste til ritualets hud s. 336 øverst: at når nogen var hastig
død, måtte ban ej jordes, for der var kendt på hans død.
61. Reskript til stiftbefalingsm. Kristian Sehestedt af } 1726 m. m. i
Hofmans Fundationer 6, 218 fl., Rasmussens Kfterretn betr. Rudkøbing
s. 99 f. og 198 f. — I dette tilfælde var morderen og den myrdede ikke
fuldstændig jævnbyrdige. Ursin i Stiftsstaden Viborg s. 312 taler om en
„duel" 1715 mellem 2 rakkerknægte, hvoraf den ene faldt. Havde denne
„uærlige" kaste måske sine egne indbyrdes æreslove?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
