Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
forældrene, med »de bedre familier« i spidsen, satte sig på
bagbenene, og – skolerne lukkedes. Stiftsøvrigheden udvirkede da et
kongebud, hvorefter der ikke måtte nægtes natmandens börn
»sam-kvæm med deres jævnkristne«: skolerne skulde straks igen åbnes,
og börnenes, »så vei natmandens som indvånernes«, uden nogen
forskel derudi informeres. To af skoleholderne forlangte da deres
afsked, og megen tid hengik, inden forholdet ordnede sig.
Mærkeligst er det, at fire af byens gejstlige personer, hvoriblandt lektoren
i teologi ved katedralskolen, ved forskellige skriftlige erklæringer
havde pustet til ilden og styrket modstanden; men de fik også
gennem bispen en tilrettevisning, som havde både næb og klør. 62
1735 forefaldt noget lignende i Randers: de danske skolemestre
nægtede, til trods for magistratens tilhold, at optage natmand
Gregers Rasmussens 6 börn. Stiftbefalingsmand Holck forordnede
da, at hver skolemester skulde tage nogle af börnene, »dog at de
sættes på et sted for sig selv i stuen, eller i et aparte kammer,
om dertil er lejlighed, at de ikke have samkvæm med de andre
skolebörn«. Det var kristelig lighed med verdslig tillempelse!
den beske lægedom måtte indgives i små skefulde. Selv sådanne
halve forholdsregler blev i tidernes løb ikke uden alle velgörende
følger. ’ 63
Ligesom end videre natmændene i kirken havde deres eget 64
62. Resk. til stiftbefalingsm. og biskoppen i Århus af a’ 1722 hos
Fogtm. og et andet af samme dag til biskoppen hos Rothe 1. 572 ff.;
Hübertz Blik på staden Århus s. 98 ff’. (Aktstykker 3, 125).
63. Ilübertz Blik på st. Årh. s. 100 anm. — Efter de prøver, jeg
kender, Bkrev natmændene i købstæderne henimod hundredårets slutning
lige så godt, d. v. s. bogstaverede lige så slet og udtrykte sig lige så
ubehjælpsomt, som f. e. skarpretterne ved dets begyndelse eller
sogne-fogderne langt ind i det I9de hundredår.
64. F. e. i Dejbjærg: Trap 2, 808. I Holbæk havde „rakkerhusets"
beboere deres egen lukkede stol, stillet på tværs for kvindestolene lige
op til kirkedoren: J. H. Larsen i Holbæk amts-avis 1849 nr. 78. Over
den forskel, som göres i kirkerne „endog ved sakramenternes
adminisrat-ion" [jf. i § 5 under Mariager, Madum og Vrove], i skolerne og på
offenlige steder, ankes i Kobenhavns magistrats erklæring af jj 1792 og
derefter i kancelli-skriv, af j3 1793. I en betænkning af Viborg magistrat
(Kierulf og Tolstrup) 1794 tilrådes ophævelsen af den skik, at natmændene
bo uden for portene og have særskilte boliger og pladser i kirkerne; og i
en fra Middelfart 1803 hedder det: „de ere jo endog ved deres særkilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
