Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
lige med ham og hustru sukkede over deres foragtelige stand, og
ønskede at måtte dem med bondearbejde ernære«, så anholdt
han om kongelig tilladelse til, at de »fra natmandsstand måtte
indtages i bondestanden og enten købe, fæste eller leje et
lidet bondested, hvor de kunde bekomme, og at de ikke af nogen
måtte foragtes; men at han med hustru og ægte börn måtte
derefter agtes, æres og antages i alle måder som andre ærlige
bender folk«. Efter at stiftamtmanden var hort, pålagdes det
denne, i følge forordningen af 21de marts 1G85 at mæntenere
natmand H. Nielsen, såfremt nogen skulde ville påføre ham nogen
vanære. Des værre lader fordommens bom sig ikke omblæse ved
et kongelist mundsvejr.
Og nu håndværkslavene? rene skulde disse være —»som
var de pillede af duer« hedder det i en ældre tysk formular. Men
hvad var mere urent end natmændene! Derfor udtalte også 18
medlemmer af Københavns magistrat i en erklæring til kancelliet
af 17de oktbr 1792, at »fordommen mod de såkaldte
natmands-folk, om den ikke der i staden var så almindelig som i
provinserne, dog endnu var rodfæstet i håndværkslaveue«; og at de to
omspurgte jyske natmandsdrenge ikke vilde kunne væntes antagne
af nogen mester, hvad enten det skulde ske straks og imod en
duçor, eller efter at de havde været indtagne til opdragelse i det
derværende opfostringshus; ti det vilde ikke være muligt, at deres
herkomst kuude holdes skjult, »allerhelst der ved de fleste låve
endog fordredes attest for ærlig fødsel«. Først ved forordningen
af 21de marts 1800 (§ 7) om håndværkslavene i København
afskaffedes jo enhver »tvang af udlændiske lavsfordomme,
vedtægter eller skikke, der strede imod kongens love«, deriblandt
»de såkaldte geburtsbriefe« eller døbeattester om fødsel af »ægte«
forældre.
Med alt dette skal det indrömmes, at natmændenes forstødte
og forpinte tilstand ikke var uden alle ydre fordele. Mod indgreb
i alt under natmandsfaget henhørende var de sikrede over for en
hver, der havde et »ærligt« navn at miste og satte pris på at be-
71. J. t. XXVII, 118 resk. af 1736 til itiftbcfalingsm. Gabeli Ribe;
jf. Fogtm. Alf. reg. 2, 787.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
