Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
vare det. Og det er muligt, at hine forretninger undertiden var
ret profiterlige. 1792 siger amtmand Wallmoden i Nykjøbing
amt, at disse folks fortjæneste gav dem »bedre levebrød end den
stræbsomste bonde«. I købstæderne havde de ved den tid i
reglen, foruden fri bolig, lidt lön af byen; natmanden i
Vordingborg f. e., efter akkord med byen, for at feje alle dens skorstene
24 rigsdaler årlig, hvilke i forbindelse med »billig betaling« efter
overenskomst for hans andre forskelligartede forretninger satte ham
i stand til at »leve med en talrig familie godt«. Men også længer
tilbage i tiden er det rimeligt nok, at natmandens bedrift stundum
har kastet ikke så ganske lidt af sig. Derfor taler det allerede,
at flere af dem ses at have gjort krav på delagtighed i
almindelige borgerlige rettigheder og i de samfundets medlemmer
tilbudte goder. Det er gærne et vist materielt velvære, der afføder
trang, om ikke til en mere ideel, så til en mere »agtet«
tilværelse.
Yderlighederne rækker ofte hinanden hånden. Natmændenes
vanhellighed gjorde dem på en måde fredhellige eller uberorlige
selv da, når de havde forbrudt sig mod loven. 1714 var i
Lundenæs amt en soldemager bleven myrdet af en natmand og en
skorstensfejer. Morderne holdt sig straks til siden, nu på et nu på et
andet sted, blandt en flok »af sådanne folk som de selv ere«,
hvilke, efter amtmanden, Jörgen Lunds, indberetning, »den menige
mand, en del i henseende til det embede, som de ere af,
og en del formedelst de med gevær er bevæbnet, undser sig for
at pågribe«. I henhold hertil indledes en kongelig ordre til alle
Nørrejyllands øvrigheder på følgende besynderlige måde: »efterdi
den om deslige folk 1685 udgangne forordning mælder, at de på
ingen måde som uærlige bör anses«, så skulde der göres alvorlig
anstalt til mordernes pågribelse. Hvorhos det ikke ansås for
overflødigt udtrykkelig at foreskrive, hvem der, når man flk fat på dem,
havde at lægge dem i jærn o. s. v.
72. J. t. XXIII, 155 ff. (jf. Fogtm.): 3 reskripter af fj 1714 til J.
Lund, til de øvrige amtmænd, og til stiftbefalingsmændene (der tillige
skulde instruere köbstedøvrighederne). På landet var det
regiments-gevaldigeren ved den til eftersøgningen medgivne militær-magt, i
købstæderne „byens tjænere", der skulde slutte de pågrebne i jærn m. m. — Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
