Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
kost »indtil videre« hos natmandsenken i Ribe. Samme år
anholdtes i Ålborg to omlobende tiggersker, søstrene Kristiane og
Anne Marie Jænsdatter, af hvilke den förste havde med sig to
småpiger, den sidste to smådrenge. Ved politiretsdom blev således
kendt: de fire börn burde efter vedkommende øvrigheds
foranstaltning besörges opdragne i den tid — et år —, modrene var i
tugthuset. Som følge heraf lod stiftamtmanden i Viborg börnene køre
til Skive, hvor by og herredsfoged Selmer dog påviste, at de ikke
hørte under Salling herreds jurisdiktion, men havde hjæmme under
Resen birk, hvis birkedommer, Møller, det derfor pålagdes at tage
sig af dem. Han oplyste, at de alle fire var fødte i det hus,
Hans Mortensen natmand i Vinde ibode, og at deres mødre, af
hvilke »den ene var gift med Jæns Nör, og den anden havde været
det med eu anden natmands-karl, som da var død«, var dotre af
den forrige natmand, Jæns Hansen. I dette deres fødehus måtte
øvrigheden indleje börnene på de af H. Mortensen stillede vilkår:
månedlig forudbetaling af 2 mk. 8 sk. for dagen, foruden noget
til gangklæder af »uldet og linnet«. Derhos skulde den ældste
pige passe det mindste barn; hvorimod de to andre börn kunde
gå i den nærmeste skole. Alene til kost og »forfleguing« for de
fire börn »bedrog« dette for et år over 150 rigsdaler, eller i alt
en udgift for det lille Skivehus amt af omtrent 170 rigsd., d. v. s.
for hvert barn omtrent det dobbelte af hvad der ellers der i egnen
gaves for et plejebarn, nemlig »20 rigsd. årlig og nogle få rigsd.
74. Indberetning fra stiftamtm. Hellfried af J4 1792. De voksne, „en
karl og 2de kvinder", var grebne og dörate i Lemvig efter fo. 1778,
hvis § 1 også afgav normen for deslige börns behandling. I følge en
under den næste sag af Sehestedt påråbt kancelliskriv. af f 1791, som
jeg ellers ikke kender, skulde det dog først undersøges, om der ingen
venner eller frænder var, som vilde overtage deres opdragelse.
75. 2 ordrer fra stiftamtm. Sehestedt til Selmer og til Møller, et j
svar fra denne, ogSehestedts indberetning til kancelliet af}* 1793.
Sehestedt vilde haft udgiften fordelt på „hele stiftets amters kontribuerende I
hartkorn", hvorpå kancelliet i sin skrivelse af s. å. dog ikke gik ind. I
Møller mente, at kunde man få börnene ind ved mødrene i Viborg
tugthus, vilde de få bedre kost og mere varme, hvorfor de vilde behøve J
„mindre klæder på kroppen" (!), medens de store tillige der kunde lære I
at gore noget med hænderne. Med hensyn til betalingen må det erindres, ]
at medens andre plejebörn, f. e. uægte börn af tyendeklassen, når de var ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
