Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
til klæder«. Men derved vandtes rigtignok skolegang så længe —
under sognefogdens tilsyn — for de tvende natmandsbörn; noget,
som endnu den gang var ualmindeligt på landet. Skade kun, at
det derværende skolevæsen var i en ynkelig forfatning.
Allerede af det foregående vil man kunne skönne det
standpunkt, som indtoges af regeringen over for den så at sige
landgængse trossætning om natmændenes »uærlighed« : i princippet ikke
alene har den aldrig underskrevet, men endog én gang for alle
underkendt denne sætning; i anvendelsen på de enkelte tilfælde
har den som alleroftest, i fuld overensstemmelse hermed, gjort sit
yderste for at modarbejde eller forebygge de sund kristelig sans
oprorende og simpel borgerlig retfærdighed nedbrydende konsekvenser
af hin folkelige overtro. Men undertiden, når fordommen kom frem
i visse fornemmere eller tætsluttede kredse, var statsmagten svag
nok til at give efter for den eller forsigtig nok til at fire for den.
Teori og praksis stemmede da ikke med hinanden. På den ene
side er kongerigets lovgivning derfor uplettet af bestemmelser som
den, hvorefter rakkerne (die Abdecker) i Slesvig og Holsten var
udelukkede fra lavene (unzunftfahig), medens sagen dog faktisk
voksede lidt til, en del at året kunde fortjæne foden ved småarbejde hos
bønderne, torde der for natmandsbörns vedkommende ikke göres regning
på sligt. — 1786 var der „indtil videre akkorderet" med natmanden i
Agersborg [Østerhan-herred] om 3 mk. ugenlig for underholdning af
et forældreløst, formentligt natmandsbarn: Fogtm. Alf. reg. 2, 788.
76. Se 1802 i Egeria 1, 1, 438 ff. Ned. f. § 5 anm. 56. Om de på
landet omløbende natmandsfolk skriver amtmand Pentz 1793 fra Randers:
„for nærværende tid lærer de intet, fordi ingen vil eller tör tage imod
dem"; hvorfor han vilde have dem dannede til „nyttige borgere" i en
dertil indrettet skole.
77. Verordn. f 1756 § 1. Navnlig ved Kristian d. 6tes tyske patent
af f 1734 for Slesvig og den kongelige andel af Holsten (1784 udstrakt
til hele Holsten) var adskillige andre rets- og ordensbetjænte, f. e.
sluttere, natvægtere og bytjænere, blevne erklærede for „ærlige og
redelige". I Tyskland, hvor „uærligheden" tidligere „nogle steder" havde
haft et meget vidt område, havde rigsdagen 1548 (Reformation guter
Poliz. tit. 37 § 1) og 1577 (Reichspolizeyverordn. tit 38 § 1) gjort sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
