Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
forholdt sig ligeså hos os. På den anden side var det navnlig
landmilitær-etatens potenserede æresfølelse, regeringen ikke
havde mod til at binde an med eller kraft til at beherske.
Ufordrageligheden fra denne kant skinner allerede frem af et
lille københavnsk optrin fra 1707, som dog er mærkeligst ved nogle
ytringer i politikommissionens erklæring desangående. En dag, da
»tvende af natmandens folk« kom ridendes gennem Norreport, viste
de sig temmelig nærgående og drillevorne mod en »granadier«,
Kvat Fasse, der stod på post som »gefrieder«, mod tamburen, som
sad på en sten, o. s. v. Da den vagthavende lieutenant »fik at
vide, hvad det var for folk, kaldte han vagten sammen og forbød
dennem, ej at befatte sig med dem«. Men en sådan »formastelse«
kunde ikke gå ustraffet hen, »og ihvor vei vi«, siger
politikommissionen, »udi loven og de udgangne forordninger ingen straf for
sådanne forseelser haver, som begås af slige folk (!), så drage vi dog
undseelse for at domme hannem fden mest skyldige] efter
krigs-artiklerne, hvorefter det ej os vedkommer her at dömme, og
desforuden findes ej heller nogen kasus derudi, som hertil kan
hentydes, eller på sådanne folk (!) appliceres«. Det gjaldt imidlertid
om at »statuere et eksempel for andre sådanne, at de ej skulde
tænke,at deres skarnuren handtering skulde lige så vei
eksimere dem for al straf, når de forså sig, som den
afsondrede dem fra andre folkes omgængelse«.
Kommissionen indstillede derfor til h. kngl. m., om ej den kådeste af
de to, Kristen Pedersen, kunde afstraffes med at »udfores på
skinder-karren fra fængselet, som han da sad udi, ud af byen neder ad
Vimmelskaftet og Amagertorv og så Købmagergaden igemmen, hvor
han langs på vejen skulde piskes med ris«, og skulde de holde
stille med karren uden for fængselet på torvet, på Amagertorv og
uden for vagten ved Nörreport (og det en dag »granadiererne«
havde vagt), hvor han på hvert sted med 9 slag langsom og til
gavns skulde piskes, og dernæst forvises byen. Hvad Kr.
opgave at modvirke fordommen; og 1731 var man gået videre i samme
retning (se det i anm. 52 nævnte liilag punkt 4), men undtog rakkerne
(die Scbinder), der først blev ærlige i den anden generation, når den første
havde drevet „en anden ærlig levevej" i det mindste i 30 år. Sml. straks
ned. f. s. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
