Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Petersens mel skylflige, Anders Svendsen angik, formentes, at »som
han ikkuns havde redet vagten for nær, og han da så lang tid [fra
den 7de til den 22de juli] havde siddet udi fængsel udi det værste
hul eller kælder under rådhuset, kunde han for videre straf
forskånes, dog at han skulde kore karren for den anden«. Denne
straffemåde, der gör kommissionens opfindsomhed ære, bifaldtes i
et og alt i konseillet, hvorfra de fornodne ordrer i kongens navn
udgik til byfogden og til politimesteren. Efter den förste ordre
var det natmanden, der skulde foretage piskningen; i folge den
sidste skulde samtlige vægtere gå for, bag og ved siderne af
?T8 karren »for at hindre og afværge, at ingen insolentier blev begåede«.
Vægterne, der dog ellers måtte lade sig byde adskilligt, fandt dette
for stift: de matte jo holde på deres ære. Eksekutions-dagen, den
2den avgust, gjorde »kompaniet« en »tumult«, der bragte de mest
179 opsætsige i arrest og under retslig tiltale.
Endnu tydeligere udtrykker den militære rettroenheds
forsagelse af alt natmandsvæsen sig gennem den trafik: at bonderkarle
for at slippe fri for »kongens tjæneste« gav sig i natmandens, —
et borgerligt selvmord, der ikke vil forbavse den, som ved, hvor
i lidt man den gang og længe efter undså sig for at lemlæste sit
)80 eget legeme for at undgå at blive soldat. To tilfælde af denne
art er mig bekendte, bægge fra Kristian den sjætes tid. 1736
havde obersten for fodgarden, Walter, ladet andrage, at en soldat,
Simon Jænsen, havde nyttet en permissions-rejse til Jylland til at
78. Sæl. inril. 1707 lit. C. indberetning og indstilling af
politikommissionen (politiretten: fo. f\ 1701 1-2hvoriblandt kommandanten, en
admiral og N. Slange. S. t I.VI, 113 (til Fredr. Eissenberg) og 147 (til
01. Romer).
79. Sæl. indl. anf. st. den af Romer undertegnede relation om
vægternes tumult og formastelse. Efter tilsigelse havde de modt på rådstuen
I i deres bedste mundering. En af de ivrigste tumultuanter „kaste sit ge-
vær fra sig hardt imod gulvet, rev sin bælterem af, kaste den med kabuds
og kjortel fra sig og lagde det tilsammen på sin morgenstjærne, sigende:
gid dj— være vægter på sådan måde I" I folge konseillets af kongen
approberede betænkning pålagdes det politirettens kommitterede at lade de
4 ophavsmænd forderligst eksaminere og diimme efter loven og
forordningerne. S. t. LVI, 164. Mærk for ved anm. 51 og 59.
80. J. Bille 1730 i Danske saml. 4, 201; jf. fo. ä4 1774 i §7(}° 1788
§ 18; kanrelli-cirknl. J’ 1813).
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
