Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Men selve de våbenføre natmandssønners udskrivning til
mili-tærtjæneste dristede myndigliederne endnu ved hundredårets
slutning sig ikke til at håndhævde; en forsagthed, hvorfor hensynet
til »den almindelige mands« fordomsfuldhed måtte bære
hovedskylden. 1791 havde stiftamtmand Sehestedt og biskop Tetens i
Viborg foreslået, at for at udrydde tanken om de omstrejfende
»natmændsfolks« uærlighed skulde alle de tjænstdygtige iblandt
dem straks antages ved regimenterne; hvorhos de opvoksende drenge
måtte lige med andre bonderbörn antegnes i de distrikter, hvor de
befandtes, blandt reserva-mandskabet. Generalitets- og
kommis-sariats-kollegiet, hvis erklæring kancelliet æskede, kunde ikke give
sit samtykke til dette forslag: »man vilde ikke tale om den
besvær, regimenterne rimeligvis vilde have af sådanne tvungne og
ved selvrådighed og orkesloshed fordærvede folk; men det, som
fornemmeligen kom i betragtning, var, at soldaten efter den
almindelige fordom, som, skönt urigtig, dog med varsomhed måtte
behandles hos et helt korps, næppe vilde finde sig i at gore
kammeratskab med folk af dette slags, og at tvangsmidler i dette
tilfælde letteligen kunde have farlige folger. Man kunde
derfor heller ikke tilrade, at natmændenes drengebörn som sådanne
skulde anfores i reserve-rullerno og, imedens de endnu toge del i
forældrenes håndtering, udskrives som virkelige landsoldater; men
kunde det derimod bringes derhen, at disse börn i en tidligere
alder hensattes at tjæne hos bønderne, så man ikke noget mod
indførelsen kunde være at erindre«. Så påfaldende deune folelse af
vanmagt over for massens råhed kan synes at være på en tid, da
den militære tugt havde en mængde »tvangsmidler« mod den
enkelte at byde over, så indgrot var frygten i hærstyrelsens
bevidsthed og samvittighed. Næste år mældte sagen sig pä ny i en mere
84. Kancelliets skrivelse af V 1791 til generalitetet, og dettes svar
(i en under næste sag fremlagt afskrift) af V s- 4- Stiftamtmandens og
•bispens forslag kender jeg kun af kancelliets omtale i den nævnte
skrivelse. Det var fremsat af dem i deres egenskab af over-direktører for
Viborg tugthus, og stod i forbindelse med en påtænkt adskillelse, i lighed
med den ved barnehuset på Kristianshavn 1790 foretagne, af „de ærlige
arrestantere" fra de uærlige. Sml. oven for § 1 slutn.
85. „Den polske buk" var dog afskaffet 1790, og „pælståningen" blev
det 1792.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
