Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
sognefogden og bad om hans hjælp; denne var villig, når
bymændene vilde gå med; en af disse gjorde det til betingelse, at
provstens (sognepræstens) avlskarl også skulde være med; og
da provst Morell erklærede, at han ikke havde noget imod selv at
give mode, gjorde avlskarlen sig ikke kostbar. »Denne hoppe var
således den allerførste, der således blev aftagen der i landet«. I
april trak nogle bønder i Skallerup huden af »tvende bæster«; o.
s. fr. Da forordningen udkom, fandtes to natmænd på øen, en for
hvert herred; men den ene, Peder Jænsen i Vils, frasagde sig,
efter præstens overtalelse, straks bestillingen. Ikke så snart
rygtedes det imidlertid, at øens eneste herredsfoged, med det ilde
varslende navn Spliid, ikke alene ingen dølgsmål lagde på, at efter
forordningen kunde man gærne leje natmanden »eller hvilken som
helst anden ærlig mand« til arbejdet; men endog havde set
igennem fingre med, at en bonde havde nedgravet en død følhoppe
med huden, ja tilladt en anden at gore det samme ved en plag,
för der indtrådte et fuldstændigt omslag i almuens holdning,
ledsaget af mange hånde »ubehagelige omstændigheder«. Den for
en stund tilbagetrængte stemning, hvorefter hesteflåning »der til
lands ansås for den foragteligste gærning, der kunde tænkes«,
vovede sig igen frem for dagens lys. Nogle brugte nu den anden
natmand, Kristian i Sønderdråby, hvad der ikke var
ulovmedholdeligt (bortset fra, at Kristian også lod sig bruge uden for »sit
distrikt«), andre nedgrov hestene med huden på, hvilket var lige
frem ulovligt. Deraf opkom »idelige klammerier og slagsmåle«:
de, som havde handlet i forordningens ånd, kunde ikke komme i
forsamlinger og selskaber ir.ed andre deres »landsmænd«, uden at
blive hånede og skosede; lige så ilde farne var deres börn i
sam-kvæm med andre börn. I deres fortvivlelse og forbitrelse fattede
de forfulgte mistillid til præsterne, der havde ført dem på glat is,
og til herredsfogden, hvis på opfordring meddelte lovfortolkning
Skallerupperne »syntes var en ganske ringe svar af en rettens
be-tjænt«. Præsterne på deres side vendte sig ligeledes imod
herredsfogden, hvis venskab de agtede ringere end »kongens, det
almindeliges sag«, og hvis fremfærd de mente, gjorde forordningen
virkningsløs. En dag stod bymændene i Vils forsamlede om
sognefogdens styrtede hest. Beråbende sig på en skriftlig
tilladelse fra herredsfogden til at bruge Peder Jænsen, vilde de node
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
