Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
denne til at foretage flåningen; men han vilde ikke, uden nogen
af mændene hjalp ham. Sognepræsten, Seltoft i Vejerslev, der var
tilkaldt, søgte at tale dem til rette, og »lagde selv forst hånd på
hesten, opsprættede og løste et stykke af huden« — alt uden
virkning. Hesten blev til sidst nedgravet uflåt. Af medlidenhed med
den brave l’. Jænsens fattigdom havde Søltoft taget den ene af
hans sönner i sin tjæneste, og med lemfældighed og efter megen
vanskelighed fået de øvrige folk til at gå i arbejde med ham;-nu
erklærede de rent ud, ikke henger at ville finde sig deri, i det de
nok sluttede som så: forordningen »vilde ikke blive stående«, P.
Jænsen altså blive natmand igen, og sönnen følgelig uærlig. Det
kom så vidt, at provst Morell ikke engang kunde få sin egen
følhoppe lovlig begravet. Så vei hans avlskarl som sognefogden og
bymændene fortrød nu höjlig deres tidligere tjænstvillighed.
Forgæves parlamenterede herredsfogden, der havde indfundet sig, og
provsten med bønderne, og tilbod hægge at tage hånd i med.
Alt vilde de göre for deres sjælesörger, kun ikke det, hvorved »de
og deres börn skulde beskæmmes«. Natmanden torde provsten
ikke bruge, for ikke at vække sine sognemænds »vrede og had«.
Sine tjænestefolk. vilde han slet ikke anmode om at aftage huden:
det var ubilligt at tvinge dem, så længe alle andres gik fri; fik
han dem også på vand og bred, vilde de opsige ham deres
tjæneste, og han vanskelig få folk igen. Enden blev, at
tjænestefolk-ene — »både med og mod min villie«, skriver Morell —
nedgravede hoppen, uden at huden var tagen af, og at hans
højærværdighed truedes med en bøde af 4 rdl. efter forordpingen! Med
spænding imodeså man »slagtetiden«, da en stor mængde heste
vilde blive dræbte, og flere end sædvanlig, af mangel på todriug.
Itygtet gik, at bønderne havde forenet sig om at være hinanden
behjælpelige med mulige boders udredelse. Amtmanden, der var
yderst misfoniöjet med herredsfogdens optræden, gav dog for så
vidt efter, som han lod Kristian natmand betyde: »at ban for
eftertiden ej måtte understå sig at aftage nogen død hest eller
fæ-kreatur, med mindre i det mindste tvende andre personer af
stedets beboere eller tjænestefolk tog lige del med ham udi
arbejdet«. I øvrigt havde bevægelsen forplantet sig over til Tyholm,
hvor en sognefoged i oktober havde lejet »natmanden Anders Kolle
i Korns sogn ved Lemvig« til at »aftage« alle de heste, soui skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
