Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
dræbes i de to sydligste sogne, og hvor denne »fremmede«
natmand — uagtet Hvidbjærg sogn selv havde en »som med familie
var nær ved at forsmægte« — rejste om i de to nordligste og
opkobte de afslæbede heste for en pris af 2 til 5 mk. stykket, d.
v. s. for hudens værdi.
Den af amtmanden udfundne »middelvej« godkendtes ikke på,
höjere steder, hvor sagen imidlertid var bleven indbragt. I Sundby
på. Mors levede nemlig en mand, sognefoged Jæns Ås, der af
amtmanden får det skudsmål, at han altid viste »udmærket iver i sine
embedsforretninger«, og som tillige gav sig af med at »slå bæster
op« for sine naboer. Eu gang, da han således havde åreladt en
syg hest for Kristen Pedersen Nörgård, havde han med det samme
tilbudt denne, hvis hesten døde, at være med at flå den. Siden
brugte Kr. Nörgård alligevel Kristian natmand dertil, efter i
forvejen at have skaffet sig attest af herredsfogdens fuldmægtig for,
at sådant »hverken var stridende mod guds eller kongens
befalinger«. Stodt herover, anmældte Jæns Ås det forefaldne til
herredsfogden, og, da denne nolede, til amtmanden, som befalede Spliid
at tiltale og domme Kristen Nörgård ved en politiret. Denne
sattes den 9de avgust, og lob ikke af uden krænkelse for Spliid, i
det Kristen Nörgård fremlagde et af en prokurator affattet
»forsvarsskrift«, hvori stikledes på Spliids eget tvetydige forhold til
forordningens bud. En selvfølge er det, at Spliid frikendte
Nörgård, der, langt fra at have omtalt selve gærningen som
vanærende, havde påskudt manglende håndelag og stunder, og som
desuden mente, at da Kristian natmand var herredet til byrde, kunde
man lige så godt lade ham fortjæne lidt. Men hvem der var
mis-fornöjet med udfaldet, var Jæns Ås, der havde overværet forhoret,
og få dage efter indsendte en besværing til kancelliet, hvori han
bittert klagede over sin stillings uholdbarhed under de forvirrede
og »i en så liden land« utålelige tilstande, samt udtalte det onske,
at natmandeu med familie blev erklæret for ærlig og kunde tjæne,
giftes og opholde sig blandt andre uden at være foragtet. En
begæring, der ligesom i en sum viser, hvor lidet regeringous
bidtidige, langvarige bestræbelser havde indvirket på Morsingernes
tænkemåde. Jæns Ases andragende forelagdes kongen, som
befalede at indbente amtmandens erklæring. Hele sagen gjorde et
temmelig dvbt indtryk på kancelliet; men dets endelige svar af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
