Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
tagne i opfostringshuset eller i et af sognekommissionernes
arbejds-huse i København, eller at få dem anbragte ved hjælp af
admiralitetet, skrev Colbiørnsen: »mig synes ellers, at embedsmændene og
andre oplyste folk uden for bondestanden kunde med at antage
sådanne drenge så vei som de voksne af disse natmandsfolk i deres
tjæneste udrydde den hos den enfoldige almue indgrode fordom«;
og for at lade gærningen svare til ordene, tilföjede han: »jeg
tilbyder mig til foråret at imodtage en dreng af natmandsfolkene, når
han er 12 år gammel, i fald stiftamtmanden [Hellfried] vil sende
mig en sådan herover«. Nogle måneder senere gentager han: »så
længe ikke folk af de höjere klasser (især embedsmænd) vil ved
deres eksempel vise, at de ere oven for den almindelige fordom, kan
man aldrig få denne udryddet hos almuen.–Jeg tror, at
Hellfried tog selv den ene af de to [för) omhandlede börn; den
anden får jeg herover i april måned«. Hvor meget der trængtes til
sådanne lysende eksempler, fremgår også af en noget sildigere
forestilling fra amtmand Gersdorff: adskillige af de i hans amter
værende såkaldede natmændsfolk havde været hos ham og beklaget sig
over, at almuen vedblev sine fordomme om deres uærlighed,
hvorover det var vanskeligt for dem at erholde tjæneste, og om de endog
på et eller andet sted kunde blive antagen for en ringe lön, måtte
de dog tåle at blive adskilte ved spise og drikke fra det
øvrige husfolk. At jo fordommen med tiden vilde hæve sig selv,
påtvivlede amtmanden næsten ikke; »men i dette mellemrum vare
dog disse folk ikke i stand til at kunne på lovlig måde ernære sig,
og måtte altså befrygtelig som røvere og kæltringer blive
landet til byrde«. På bunden af forordningen af 31te januar 1794,
Colbiörnsens værk, lå rigtignok det bevidste formål: ved at bevæge
bønderne til selv at udfore en af natmændenes væsenligste
forretninger at bringe dem til at betragte disses hidtidige udøvere med
et fordomsfriere blik. Men foreløbig truedes eller besværliggjordes
102. Forhandling af Hellfrieds andragende, der affødte
kaneelli-skriv-else af \\ 1792 (hvoraf uddrag hos Fogtman 0, 7, 105 anm.), og af
Sehe-stedts, der medførte kanc.-skriv. af Y 1793 (trykt hos Fogtm.). Se i
øvrigt for ved s. 107 og 109 f.
103. Andragende af Gersdorff (i Kalvø, Dronningborg, Silkeborg og
Mariager amter), dagtegnet Vosnæsgird V 1794.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
