Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
men mange stemte nej, og det til dels et stærkt betonet.
Iudveud-;15 ingerne og udflugterne var mangfoldige. Det var synd at sætte
arrestforvarernes ære i vove; kunde skarpretteren ikke hjælpe sig
med sin »bødelknægt«, måtte man i al fald hellere dertil give ham
en »ærlig eller uærlig« slave. Ingenlunde alle natmænd var
hesteskærere eller kunde betros til at være det; i de fleste amter fandtes
desuden priviligerede, af amtmændene distriktsvis beskikkede,
hesteskærere eller »såkaldede kapunmestere«. Borgemester og byfoged
Artl’ i Koge væntede, at de afgåede natmænd vilde leve af
værtshushold, hvorved deres boliger endnu mere end hidtil vilde blive
i II 6 tilflugtssteder for landstrygere og fremmede tiggere; og så
risikerede folk oven i kobet i eftertiden at blive et rov for »galne og
glubske« hunde og katte! I landets to störste kobstæder havde
man mere solide grunde at skyde sig ind under. I Helsingør havde
man det foregående år flyttet natmandshuset »til et byen
fraliggende sted« og tillagt det nogle tønder land. Efter et sådant offer,
der var beregnet på at spare byen andre fremtidige udgifter i den
retning end til husets vedligeholdelse, fandt både magistraten og de
13 eligerede borgere det ubilligt at vælte natmandens forretninger
over på borgerne. I Odense besörgede natmanden renovationen
efter en hvers forlangende; for at udføre dode kreature og aftage
huden havde han »fri hus og to hestes græsning«; ellers nød han
intet af byen. Dette var et gode, som hverken magistraten eller
de 9 eligerede mænd agtede at give slip på; og for större
eftertryks skyld lod man oldermændene for byens 23 lav, lige fra paryk-
115. Sml. for ved s. 93 ff. Med hensyn til de i anm. 39 antydede
„offenlige steder" henviste dog stiftamtmand Buchwald til deres indre tning
i Nederlandene.
116. Også fra Skælskør betegnes de fieste natmænd som udartede
og udsvævende personer. I modsætning hertil siges den unge natmand i
Frederits med kone og börn at være „af så anstændig tænkemåde, at så
udmærket flid og vindskibelighed", at familien for den sags skyld „kundu
sættes ved siden af de bedste borgere". Magistraten i Banders advarer
imod at betage natmændene al næring, at de ej af nød skulde blive större
„røvere og tyve" [en den gang yndet forbindelse 1], rnd de alt vare; men
den har tillige natmændene på landet for öje (de „gifte og etablerede"
vilde den have anvendte som fattigfogder, de ugifte som
«korstens-fejere O. B. V.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
