- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
142

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

fordommens kunstige bygning; en anden udtoges, da det i
begyndelsen af det ny hundredår, i samklang med en under
forhandlingerne idelig stillet opfordring, fiere gange lejlighedsvis udtaltes, at
natmændene ikke var forpligtede til at være skarpretterens
håndlangere. Skarpretter Ingsrmann i Roskilde havde klaget over, at
natmændene i Holbæk og ved Adlersborg havde nægtet at
assistere ham ved to forefaldne eksekutioner på tyvsdelinkventer; men
i henhold til amtmandens udsagn, at de tvende natmænd »ikkun«
ernærede sig af skorstensfejning, erklærede kancelliet dem upligtige
til slig assistance: skarpretteren måtte selv medtage en hjælper.
Da stiftamtmanden i Fyn havde spurgt, om det pålå natmændene
at gå skarpretteren til hånde, besvarede kancelliet dette spörgsmål
benægtende; »kaget eller pælen« skulde skarpretteren besörge
op-reist og bortført »enten ved natmanden eller ved en anden«. I
senere lignende afgörelser nævnes natmanden ikke.

Sammenholder man didhørende ytringer i embedsmændenes
erklæringer fra 1792 og 1794 med tilsvarende i dem fra 1803, lader
sig også en delvis og stedvis fremgang til syne. I Fyns tre amter
fandtes 1803 to [bosiddendej natmandsfamilier: en på 8 personer i
Odense, og en i Nyborg. Medlemmerne af hin tiggede vei ikke;
men dens stilling var bleven forværret netop ved fordommens
bortfald. Året i forvejen havde nemlig natmanden, Hans Madsen,
ansøgt kancelliet om i stedet for sine da havende uvisse indtægter,
som han indsamlede mellem jul og nyår, at få en fast årlig lön;
og han beråbte sig derved på, at han havde tabt ved forordningen
1794, idet han ikke længer som for »krævedes ud på landet«. Var
fordommen allerede 1794 betegnet som uddød i Svendborg,
udstraktes dette 1803 af Schumacher til hele amtet. I
Låland-Falsters stift hode da to natmænd, hvis börn nod undervisning med
almuens, og som hægge stod sig godt, da de desuden var skorstens-

120. Se kancelli-skrivelser ff 1801 og T’ä 1802, hvori henvises til
taksten 1698; et særskilt lille salarium tilstodes dog skarpretteren til
bestridelse af det hidtil ved natmændene udførte. Jf. kanc.-skriv. y 1815
og V 1818.

121. Udfaldet af H. M.s, med en del øvrigheds-erklæringer fra land
og by vedlagte, andragende kender jeg ikke. Sml. i kanc.-skriv. J 1800
om natmanden i Frederits.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free