Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
’ nogle af disse omløbere efterhånden, så godt de kunde, op i
befolkningen, er det rimeligt, at andre tyede over til halvøens
vestlige egne, hvor almuen dels på grund af fordommen dels formedelst
købstædernes fraliggenhed trængte mere til deres småarbejder, og
hvor de, begunstigede af naturforholdene, lettere kunde unddrage
sig politiets omarmelser. Enkelte svage antydninger af en såtian
delvis udvandring har jeg fundet i mine kilder. En 82årig
omvankende glarmester, Niels Rosenlund, der omtales under et
nat-mandsforhør i Hammerum herred 1819, førte også tilnavnet Fynbo. På
en navneliste, som Undall har givet over de i årene 1822-1835 i
Viborg tugthus hensiddende »jyske natmændsfolk« findes under
1823 Hans Larsen Kærte, 34 år gammel, inddömt på 11 måneder
for løsgængeri, fra Flemløse sogn i Fyn; og desuden under 1831
Anne K. Martinsdatter fra København, 54 år gammel, indsat på 6
• år for tiggeri.
For at danne sig en samlet forestilling om den jyske
nat-mandsstands forhold og tilstand ved enden af det attende hundredår
kan man ikke göre bedre end at gå ud fra den af Guldberg 1793
givne inddeling. »Disse natmændsfolk ere enten de gamle bnsatte og
til de usle forretninger bestemte husfædre og -mødre, eller og disses
afkom. Denne deles igen i voksne af bægge kön, og ikke voksne.
De første ere enten i tjæneste hos bemældte husfædre, eller og de
ere omstrejfende og tiggere, hvilke igen avle börn. som de løbe om
med, hvor man tåler eller ser igennem fingre med sådant«.
Hvorhos kun er at bemærke, at også flertallet af de bosatte fandtes på
landet, og deltog i, eller fremmede, omstrejferiet. Men om end så-
127. For en sådan fürværende natmandsperson anser jeg den i min
drengealder i egnen ved Holbæk i Sæland bekendte „Sören fejere" (d. e.
skorstensfejer), dod omtrent 1840. Han udmærkede sig ved sin „travende"
l’ gang (jf. i § 6 anm. 98) og sin hårdførhed, spillede en rolle ved
bønder-11 nes (gårdmændenes) „fsstelavns-gildeser", hvor det i det hele gik frit til
)f(sml. i § 5 om „legestuerne"), og havde på sine strejfture tilhold hos
I gode veninder i hospitalerne (landsby-fattighusene).
128. Blandt bondestanden i det nordøstlige Fyn er blomstrende
til-l navne som „Rosenkrans" (fra Østrup i Lunde herred) endnu i bmg. —
I. Både Kærte (Kjerte) og Flemløse (hvorfor er skrevet „Fremløse") er
lands-1 byer i omegnen af Assens.
129. „De fleste ho på landet" skriver norsens magistrat s. &. til
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
