Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Er det lovkommissioner, der under enevælden repræsenterer de
indre bedrifter, så havde hverken hine eller disse længer nogen
frugtbar eller taknemmelig jordbund at gro i. Forst efter 1830
tinder jeg, at Ørsted omtaler »meningen« som en magt, man måtte
tage hensyn til. Og regeringen, overladt til sig seir, uden æggelse
og uden modvægt uden fra, måtte naturlig, hver gang den fik en
følelse af sin magtfyldes tomhed og sin stillings forladthed, finde
det hade billigere og bekvæmmere at give sig embedsmændene i
vold. Heraf dette endeløse forretningsskriveri: fra
regeringskol-legiet til overøvrighederne, fra disse til underøvrighederne, fra dem
undertiden til deres underordnede hjælpere, og så den hele lange
vej tilbage igen, — godt og vei endda, om ikke andre
regerings-kollegier eller statsrådet og höjesteret drages med ind i kredsløbet,
og om det bliver ved dette ene for den enkelte sag; — og det ikke
biot når talen er om indhentelse af faktiske oplysninger, men også
for så vidt det gælder om forslag og udtalelser med hensyn til
onders afhjælpelse og nyttige foretagenders istandbringelse. Det
var i sandhed indre trang og ikke ydre tvang alene, der omsider
bragte enevoldsregeringen til at attrå »almenåndens oplivelse« og
at kaste sig i armene på de rådgivende provinsialstænder, for
således, om muligt, at »erholde den tilforladeligste kundskab om alt,
hvad der kunde fremme folkets tarv« (indledning til anordningen af
28de maj 1831)!
Dette indtryk af hjælpeløshed og rådvildhed (midt i en
syndflod af gode råd) afpræger sig kun alt for tydelig i de vidtløftige
forhandlinger fra indeværende hundredår, sigtende til modarbejdelsen
af det såkaldte natmaudsvæsen i Nørrejylland.
bog, der vfesenlig støtter sig til Kristian Garves bearbejdelse
(Unter-suehnngen iiber die Armutb 1787) efter John Macferlan — nævner han
(s. 258) kun tvangshuset ved Københavns fattigvæsen som „ypperligt"
[anderledes David 1831 i Månedsskr. for litterat. 6, 531!]. I en del
købstæder indrettedes dog, for og efter 1S03, arbejdsanstalter; men på landet
gik det trevent, selv hvor præster eller andre med iver tog sig af sagen.
Paster Meden tik lidt „arbejdsvæsen" sat i gang i Søndertranders (berctn.
1813 s. 8). I Kongens Lyngby vilde B. F. Ränne stifte et arbejdshus (i
„det såkaldte Klopstockske huB"); men de fattige vilde heller dø af sult
end sættes i det (beretn. 1S04 s. 9, 1S07 s. VI). Mærk også kgl. resol.
af y 1813 (i kane elliskr. af s. å.) på et andragende fra det patriotiske
selskab på Langeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
