Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
ember 1817, »fordristede jeg mig til kancelliet at indsende nogle
ideer desangående. Samme bleve værdigede den opmærksomhed at
hjæmsendes til erklæring. Nogle mig ubekendte erklæringer bleve
indsendte«; men — sagen hensov.
1811 gjorde den ny amtmand i Kingkobing amt, Peder Otto
Ilosenürn, et frugtesløst forsog på at vække den af dvale. Der
i egnen var nylig anholdte og hensatte i Ringkøbing arrest for
tyveri to ukonfirmerede natmandskarle på mellem 20 og 30 år, der
stedse havde gennemstrejfet landet og havde med sig to kvindfolk, som
de for nogle år siden havde truffet på deres vandringer og med
hvem de havde avlet börn, hvoriblandt to spæde, der fandtes hos
forældrene ved anholdelsen og hvis anbringelse voldte amtet
bryderier. I sin mælding herom af30teavgust til kancelliet gliber han
lejligheden til i korthed at skildre »natmands- og glarmesterfolkets«
ulykkelige liv og uheldige stilling, og ender med at foreslå »en
almindelig jagt« efter dem: de tjænstdygtige mandfolk skulde
afgives »til tjæneste til landets forsvar på en eller anden måde«;
de ovrige og kvindfolkene skulde indsættes i arb ej dsh u se, for så
vidt de ej kunde anbringes i fast tjæneste under politiets særlige
tilsyn; »böraene måtte derimod forsörges og ved opdragelse så vidt
mueligt danues til gode borgere«.
Efter at Krarup 1812 var bleven amtsprovst i Ringkøbing
amts søndre del (Hinds, Hammerum, Bølling og Nörre-herreder),
foretog han sig atter, som han udtrykker sig 1817, at udtænke og
nedskrive en udførligere plan til denne stands forsorgelse, hvilken
lian i maj 1813 ved sin nærværelse i hovedstaden personlig
overleverede til »en vis stor herre, som bebagede at give samme sit
bifald, og lovede med sin formående anbefaling at fremlægge den
for det höje kollegium; mueligt kan dog planen, da denne herre just
i de dage forandrede sin bopæl, være forkommet«. Det sidste er
dog en urigtig formodning: hans »allerunderdanigste forslag til
natmandsstandens forsorgelse og ophævelse af sammes omströjfning
og tiggeri i Jylland«, dagtegnet den 1ste maj 1813. var virkelig
flyttet fra den höje herres hus til kancellibygningen, hvor det
endnu findes. Fremfor de fleste andre forslag udmærker det sig
ved en omstændelig fremsættelse af planens enkeltheder. Til alle
sognefogder i Jylland skulde udstedes enslydende ordrer, som skulde
åbnes og kundgöres ved kirkestævne på en og samme söndag, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
