Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
der endnu ikke var pågrebne (et betegnende træk!). For at
forebygge, at de anholdte, efter straffetidens udlob, igen henfaldt til
omluberi, skulde der, da alle andre midler eller udveje havde vist
sig eller antoges for utilfredsstillende, i Viborg oprettes et
tvangs-arbejdshus forskelligt fra det egenlige tugthus. I tvangshuset
måtte skaffes plads til 150 lemmer (som der dog også kunde blive
tale om at fordele på en hovedanstalt i Viborg og på bianstalter
andetsteds). Det skulde göre nytte dels som et slags
reserve-tugthus, i det deri skulde indsættes alle, som hidtil for omstrejferi,
løsgængeri og tiggeri havde været at hendömme til tugt- og
forbedringshuset, for så vidt dette manglede plads; dels som tvungen
forsörgelsesanstalt, i det alle for hine forseelser straffede deri skulde
hensættes eller tilbageholdes, for så vidt de ej selv straks kunde
skaffe sig lovligt arbejde. De uden for Nørrejylland
forsorgelses-berettigede skulde naturligvis straks hjaemsendes. »Da flere om-
7 strejfere ere indkomne fra Sønderjylland, var det et spörgsmål,
om denne provins ikke kunde tages med i foranstaltningen; men i
flere henseender vilde det volde vidtløftige vanskeligheder«.
Bekostningen ved anstaltens indretning og vedligeholdelse måtte tages
af samtlige amtsrepartitionsfonds og af købstædernes kasser. For
8 resten henvistes til det i følge kancelliskrivelse af 24de marts 1804
»til samtlige forbedringshuses opførelse i Danmark« lovede forskud
på 110,000 rigsdaler af hans majestæts kasse (d. v. s. finanskassen).
1 lovgivningen burde skelnes mellem simple løsgængere (der biot
havde undladt at tage tjæneste) og tiggere på den ene side, og så
at sige kvalificerede løsgængere og tiggere (der drev omstrejfidngen
; og tiggeriet som håndtering) på den anden side. For de første var
den bestående lovgivning tilstrækkelig, i det kun gentagen
overtrædelse virkede straf af offenligt arbejde; for de sidste derimod
burde denne straf indtræde straks første gang, i gentagelsestilfælde
måske endog for livstid (jf. forordn, af 18de marts 1778). For så
vidt omvankende kludesamlere, musici, glarmestere, kedelflikkere
17. Navnet „Sønderjylland" bruges her udtrykkelig; hvorimod det er
klart, at ündall i sit nedcnomtalte forslag et par gange bruger
„Holsten" for Slesvig; en uskik, der også var trængt ind i bondesproget(Frost
om Vorbasse 1819 s. 55).
18. Se Fogtmans reskriptsamling 6, 12, 177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
