Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
m. m. overhovedet skulde tåles, måtte de have en hjæmstavn, og
være forsynede med pas og tilladelse til at udove deres profession
i en vis tid og kreds; deres familier måtte de ikke fore om med
sig. I overtrædelses-tilfælde skulde de behandles som omstrejfere.
Særlig burde der passes på de vandrende håndværkssvende.
Omstrejfernes börn skulde centralkommissionen lade fratage forældrene
(jf. bestemmelsen om overformyndere i D. lov 3—18—7) og
udsætte for vedkommende kommunes regning eller på offenlig
bekostning til forsorgelse og opdragelse. De måtte oplæres i bonde- eller
fabrikarbejde. Af de bosatte natmændsfamiliers håndteringer ansås
kun skorstensfejningen for uundværlig. Der burde våges over, at
de ikke hælede omstrejfere, og at deres böm søgte skolen ligesom
andres. Når de voksede til, skulde de enten af øvrigheden gives
faderen til hjælp, inden hans bestemte distrikt, eller tage stadig
tjæneste. Til slutning drøftes et par fra andre sider fremsatte
forslag. Deportation enten uden for Europa eller til »i nærheden
liggende, dog isolerede, øer« vilde blive altfor bekostelig. Til
militær tjæneste burde naturligvis udskrives alle anholdte
omstrejfere, der fandtes værnepligtige, men enten ved forældrenes eller
deres egne omstrejferier havde undgået at ind- og udskrives, for så
vidt de var våbenføre og den udståede straf ej var til hinder.
Hvis nogen foretrak denne tjæneste for arbejdshuset, burde det vei
også tillades ham at vælge den. I bægge tilfælde burde politiet
føre tilsyn med, at de ikke efter afskeden igen begyndte at strejfe
om. 1 "øvrigt henstilledes, hvor vidt det, disse tilfælde
uudtagne, kunde anses passende, at vedkommende sattes i militær
tjæneste.
I kancelliet gav man sig allerede i januar og februar 1823 til
at drøfte Moltkes og Schunheyders forslag. Ørsted antog, at
centralkommissionen kundo undværes; enkelte af de den tiltænkte
forretninger kunde vei besörges af byfogden i Viborg (hvilket dog
benægtedes af Hansen) mod en årlig godtgörelse. Til omkostningerne
19. „Man har foreslået Kyholmen med flere danske øer", siger
Undall i sit nedenomtalte forslag.
20. Herved sigtes måske ikke alene til de ikke værnepligtig fødte
omstrejfere, men også til dem, der, skönt tjænstdygtige, var over den
sædvanlige udskrivniugsalder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
