Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
fordel, endog bortset fra, hvad bonden vilde spare i ægter o. s.
v. Når husene, der også skulde være tilflugtssteder for
løsladte forbrydere, var færdige, måtte der anstilles »klapjagt/- efter
»kældringerne«. Lob en således ansat natmandsperson bort, skulde
sognet bære transport-omkostningerne: da vilde sognene ikke som
hidtil fortrædige dem for at få dem til at løbe. Også skulde
sognet betale höje boder for at huse eller hæle de bortlobne.
Endelig krævede forfatteren forbedring af landpolitiet, der måtte
have större enhed, og af grænsepolitiet, der havde liden ære af,
at »flere 100 fremmede landstrygere, som vi måske kom til at
beholde, gennemstrejfede Jylland«.
Under en mundtlig forhandling i kancelliet, efter at man havde
modtaget flnansdeputationens afslag, vedtoges det at henlægge sagen
til kongen? tilbagekomst fra Jylland, for om h. m. der ovre skulde
være bleven opmærksom på dens vigtighed. Dog, da intet i den
retning indlob fra h. m., skred man igen til skriftlig »ventilat- 3‡f
ion« (avgust og september 1824). Løvenskiold mente, at enten
måtte sagen forelægges h. m. eller for bestandig henlægges,
ørsted foreslog at udsætte den, til man havde modtaget
»højesteretsassessor Langes beretning, hvori denne genstand muelig vilde blive 311J
behandlet«. For ovrigt skulde man skærpe eller overholde
anordningerne mod omflakning, om tvungen skolegang o. s. v. Denne
udsættelse tiltrådtes af de øvrige medlemmer, også af Kås, skønt
han fandt, at »denne sag vist fortjæute at tages under nærmere
betragtning«.
30. Derimod havde kongen forarget sig over rådstuens indretning i
Skive; hvorfor kancelliet (V) indledte en korrespondance desangående,
under hvilken byfogden i Skive, kancellir. Rosenstand, giver en kostelig
beskrivelse (3,° 1824) af rådhusets forholde og tilstand. Sagen berører
for så vidt natmandssagen, som stiftamtm. Schønheyder foreslog (‡ 1825),
intet videre dermed at foretage, för man kendte resultatet af hans og
Moltkes indstilling oin natmandsfolkene og andre omstrejfere i Jylland,
da dette resultat måske vilde øve betydelig indflydelse på indretningen
og befolkningen af samtlige arresthuse i provinsen. 10 år efter var
rådstuens tilstand derfor lige slet (Ahlefeldt Lavrvigs betænkning af y
1836)!
31. Den beretning, her sigtes til,kender jeg ikke; ved ikke engang,
om det er samme „forslag", eller „udkast", som Lange siden selv omtaler,
se straks neden for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
